K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

You are here: Home / Archives for Boganmeldelser / Skønlitteratur / Klassikere

Tarjei Vesaas: Fuglene

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Balsam for sjælen. Tarjei Vesaas’ mesterlige roman, Fuglene (opr. 1957), opretholder fortjent sin status af klassiker, ikke bare i norsk litteratur, men i verdenslitteraturen. Hver sætning er en nydelse i den danske nyoversættelse af Jannie Jensen og Arild Batzer.

Tarjei Vesaas (1897-1970) var den første nordmand, der blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Det var for romanen Is-slottet (1963), men mon ikke priskomiteen også har skelet til Fuglene (1957) ved den lejlighed, selv om prisen uddeles for et enkelt værk, ikke det samlede forfatterskab? >> Læs videre

Bai T. Moore: Murder in the Cassava Patch

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Nyklassisk liberiansk kortroman, som angiveligt stadig er obligatorisk pensum i liberianske skoler. Interessant som et indblik i liberiansk kultur, om end ikke decideret verdensklasselitteratur i sig selv – efter denne læsers ydmyge mening.

Liberia er endnu et af de lande, hvorfra udvalget af skønlitteratur er forholdsvis begrænset. De få romaner, jeg er stødt på i min research efter liberiansk litteratur til brug for min læseudfordring Verden rundt i bøger, appellerede ikke voldsomt meget til mig, så mit valg faldt i stedet på den nyklassiske kortroman/lange novelle, Murder in the Cassava Patch, af Bai T. Moore (1916-1988). >> Læs videre

Jørgen-Frantz Jacobsen: Barbara

Anmeldt af ,
5 kommentarer

Jørgen-Frantz Jacobsens klassiske, færøske kærlighedsdrama om den underskønne Barbara, der på én gang er skabt uden et gran af ondt i sig, men samtidig er prisgivet sine sanser og følelser, hvorfor hun er dømt til at volde sine omgivelser og i sidste ende sig selv stor smerte. Den er stadig værd at læse, selv om årene ikke er gået upåagtet hen over romanen.

Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) er næst efter William Heinesen vel nok Færøernes mest berømte romanforfatter – på trods af, at han i sit korte, turberkuloseplagede liv kun nåede at skrive én roman, Barbara, som udkom første gang i 1939, året efter Jacobsens død. >> Læs videre

Chinua Achebe: Trives ej længere her

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Efterfølgeren til Chinua Achebes klassiker, Things Fall Apart, kan læses som en roman om den kulturelle skizofreni hos en ung lovende nigeriansk mand, der vender hjem til Nigeria efter universitetsstudier i London i 1950’erne. Og om hvordan idealer og principper står for fald i det korruptionsplagede land.

Chinua Achebes (1930-2013) debutroman, Things Fall Apart, fra 1958 (udgivet første gang på dansk i 1986 som Alt falder fra hinanden) er angiveligt den mest læste afrikanske roman nogensinde, og dens klassikerstatus er uomtvistelig. Et symptom herpå er f.eks., at jeg i talrige af de afrikanske romaner, jeg har læst og omtalt andetsteds på disse sider, gang på gang støder på referencer til den korte roman. >> Læs videre

Thomas Mofolo: Chaka

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Lesothiske Thomas Mofolos klassiske roman om zulukongen Shaka kan stadig læses med udbytte – men alderen fornægter sig ikke, og romanen har nok mest litteraturhistorisk interesse i dag.

Shaka kaSenzangakhona (ca. 1787-1828), ofte bare omtalt som Shaka/Chaka eller Shaka Zulu, er kendt som erobreren, der i første del af det 19. århundrede skabte et stor zuluimperium i det sydlige Afrika. >> Læs videre

Massa Makan Diabaté: The Lieutenant of Kouta

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Nyklassisk malinesisk roman fra 1979 – langt om længe oversat til engelsk i 2017. Meget velskrevet og en overraskende underholdende læseoplevelse.

The Lieutenant of Kouta er første bog i Diabatés prisbelønnede romantrilogi, som foruden Le lieutenant de Kouta (opr. 1979) også omfatter Le coiffeur de Kouta (1980) og Le boucher de Kouta (1982).

Kun den første er hidtil oversat til engelsk (og mig bekendt ikke til dansk), men mon ikke udgiverne og oversætterne (Shane Auerbach og David Yost) har planer om en udgivelse af de næste to bind på engelsk også? Det må man håbe, for Diabaté er et ganske fornøjeligt bekendtskab. >> Læs videre

Horacio Quiroga: The Decapitated Chicken and Other Stories

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Gotiske skæbnefortællinger, groteske fabler, modernistisk-psykologiske vanvidshistorier og en gennemgående optagethed af død og vold og menneskets udleverethed til naturen (i sig selv). Argentinske Horacio Quiroga er ikke for enhver, men er afgjort et bekendtskab værd – dog mest for den litteraturhistorisk interessede.

Horacio Quiroga (1878-1937) blev født og voksede op i Uruguay, men han tilbragte store dele af sit voksne liv i Argentina, og han betragtes normalt som en argentinsk forfatter. >> Læs videre

Vũ Trọng Phụng: Dumb Luck

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Hører du til dem, der gerne lader dig udfordre af anderledes litteratur, men trods alt tænker, at dit læseliv er for kort til vietnamesisk, satirisk samtidslitteratur fra 1930’erne? Så læs Vũ Trọng Phụng og bliv glædeligt overrasket. Số Đỏ (eng. Dumb Luck) fra 1936 er overraskende frisk, tilgængelig, vittig og skarp, modernistisk satire, som stadig holder, også for den europæiske læser.

Jeg faldt tilfældigt over Dumb Luck i en boghandel i Hanoi (mere om Hanois boghandeler i et senere indlæg). Jeg havde ganske vist aldrig hørt om hverken romanen eller forfatteren Vũ Trọng Phụng (1912-1939) før, men jeg kunne læse mig til, at den foregår i Hanoi i 1930’erne og i dag har fået status af vietnamesisk, satirisk klassiker – efter at have været forbudt i det meste af landet indtil 1986. >> Læs videre

Henry James: Washington Square

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Endnu en klassiker af Henry James. Sublimt sprog og ironisk raffinement. Ikke den bedste James, jeg har læst, men mindre kan i dén grad også gøre det.

Henry James’ korte roman, Washington Square (1880), udspiller sig midt i det 19. århundrede som et slags kammerspil mellem primært fire personer: >> Læs videre

Henry James: Europæerne

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Henry James’ smukke, omhyggelige, klassiske sprog er en nydelse at læse og lytte til, også i dansk oversættelse. Dette sprog, kombineret med James’ vid, som afslører sig i hans underfundige, kun akkurat sporbare ironiske distance til det bedre borgerskab i New England i midten af det 19. århundrede, bringer ham og Europæerne op i mesterskabsklassen.

Forfatteren Henry James (1843-1916) blev født og voksede op i USA, men han tilbragte mange år i Europa og endte sine dage som britisk statsborger. Både USA og Storbritannien gør følgelig krav på hans litterære arv. I Europæerne (opr. 1878, første gang udgivet på dansk i 2013 i en mesterlig fordanskning af Juliane Wammen) bringer Henry James sine to verdener sammen: >> Læs videre

Mongo Beti: The Poor Christ of Bomba

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Klassisk camerounsk roman fra 1956 om den kristne kirkes og missionærvirksomheds mere eller mindre velvillige meddelagtighed i den europæiske kolonialisme i Vestafrika.

The Poor Christ of Bomba foregår i Fransk Cameroun i 1930’erne og er fortalt i form af fortællerens dagbog over cirka en måned. Fortælleren, Denis, er en ung assistent hos den franske leder af en katolsk missionstation i Bomba. Denis er ikke andet end en stor dreng, han er overbevist kristen, næsegrus beundrer af præsten, men i kraft af sin alder også ganske naiv og uprøvet af livet. >> Læs videre

Gebreyesus Hailu: The Conscript. A Novel of Libya’s Anticolonial War

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Afrikansk kortromanklassiker om eritreanske soldater indskrevet som lejetropper i den italienske kolonimagts hær i begyndelsen af det 20. århundrede.

Gebreyesus Hailu (1906-1993) var i sin levetid en markant person i Eritreas intellektuelle, kulturelle, kirkelige og politiske liv, både under og efter det italienske kolonistyre. Han var uddannet teolog og studerede i en periode i Italien, men vendte tilbage til Eritrea. >> Læs videre

Nouhou Malio & Thomas A. Hale: The Epic of Askia Mohammed

Anmeldt af ,
2 kommentarer

Ja, så gør jeg det igen: Med den her går jeg nok lige til grænsen for, hvad jeg kan byde jer, der ellers trofast følger disse bognoter. Altså bortset fra de af jer, der måtte have en særlig antropologisk og kulturhistorisk interesse i klassisk, episk digtekunst inden for vestafrikansk, mundtlig fortælletradition.

Men der er altså ikke meget at vælge imellem, når det kommer til litteratur fra det ellers geografisk store vestafrikanske land, Niger. The Epic of Askia Mohammed er således den absolut eneste udgivelse på engelsk, jeg har kunnet opspore fra landet i forsøget på at indløse min ambition om at læse verden rundt i bøger. >> Læs videre

James Joyce: Dubliners

Anmeldt af ,
2 kommentarer

Pak ærefrygten for den irske klassikergigant væk, glem rygterne om hans modernistiske utilgængelighed og kast dig i stedet med åbent sind ind i den brogede og levende vrimmel af Dublinfolk, der befolker James Joyces verden. Dubliners er ren læsenydelse.

Dubliners er mit første livtag med James Joyce. Eller rettere: Jeg havde forberedt mig på, at det skulle blive et livtag – henset til Joyces notoriske ry for at være svært utilgængelig. Dette ry skyldes nu nok mest senere hovedværker som Ulysses og Finnegan’s Wake, som jeg endnu har til gode. >> Læs videre

Jean Rhys: Wide Sargasso Sea

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Jean Rhys’ nyklassiker Wide Sargasso Sea er en fin roman i egen ret, som samtidig er kendt for sin særegne fortolkning af én af den britiske litteraturkanons mere mystiske karakterer: Den gale, lidenskabelige kreolerinde på loftet, som ender med at brænde godset ned i Charlotte Brontës klassiker, Jane Eyre.

Hos Charlotte Brontë er kreolerinden Bertha eller Antoinette Cosway en ravende vanvittig kvinde, som den stakkels Mr. Rochester er blevet smedet sammen med i et arrangeret ægteskab indgået i Caribien i hans pure ungdom, og hvis sindssygdom, han ingen skyld har i. Hendes rolle i historien i Jane Eyre er primært at stå i vejen for Jane og Mr. Rochesters kærlighed. Derudover kan hendes karakter tolkes symbolsk som en inkarnation af den vildskab og passion, som den ellers så korrekte og dydige Jane måske gemmer i sig. Men noget selvstændigt liv som person får Antoinette Cosway aldrig i Charlotte Brontës roman. >> Læs videre

Alexandros Papadiamandis: The Murderess

Anmeldt af ,
2 kommentarer

Nyklassisk græsk kortroman om ondskaben forklædt som godhed.

Den græske forfatter Alexandros Papadiamandis (1851-1911) var født på den lille ø Skiathos, hvor hans roman om mordersken Hadoula også udspiller sig (opr. Η Φόνισσα (1903), oversat til engelsk af Liadain Sherrards som The Murderess (2011)).

Romanen bærer undertitlen A Social Tale, hvilket kunne forlede en til at betragte den som primært et stykke hundrede år gammelt, græsk socialrealisme. Romanen rummer da ganske rigtigt også beskrivelser af det hårde, nøjsomme liv blandt mennesker af fattige kår i de græske øsamfund. Men romanen er mere og andet end socialrealisme, den er snarere en roman om, hvordan ondskaben som sådan kan overtage et menneske – forklædt som ønsket om at gøre gode gerninger. >> Læs videre

Kurban Said: Ali & Nino. En kærlighedshistorie

Anmeldt af ,
2 kommentarer

Den aserbajdsjanske ‘nationalroman’ er egentlig ikke så interessant som kærlighedshistorie, men til gengæld spændende som fortælling om det kulturelle skisma mellem Asien og Europa i den transkaukasiske region. Og så er den et – ufrivilligt – interessant vidnesbyrd om orientalistiske stereotyper i det europæiske litterære miljø i begyndelsen af det tyvende århundrede.

Romanen udspiller sig i Aserbajdsjan, primært i hovedstaden Baku, med afstikkere til Karabakh, Georgien og den persiske/iranske ørken. Tiden er perioden fra lige før udbruddet af første verdenskrig, henover den russiske revolution og frem til bolsjevikkernes annektering af Aserbajdsjan efter afslutningen af krigen. >> Læs videre

Wilson Harris: Palace of the Peacock

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Tænk Conrads Heart of Darkness kombineret med Herzogs Aguirre, den gale erobrer og tilsæt en vision om skabelse, apokalyptisk undergang og opstandelse fortalt i intens, lyrisk prosa. Så nærmer du dig noget, der kan minde om guyanske Wilson Harris’ fascinerende, men udfordrende kortroman Palace of the Peacock fra 1960.

Jeg skal advare mod spoilers i det efterfølgende, for Palace of the Peacock er en af den slags romaner, det er stort set umuligt at skrive noget meningsfuldt om uden samtidig at afsløre noget af ‘handlingen.’ På den anden side: Hvis du kun er til romaner med en traditionel handling, så hvil betrygget i, at denne ikke er noget for dig.

Jeg var undervejs bestemt heller ikke sikker på, om den var noget for mig – ihvertfald måtte jeg strække både min opmærksomhed og min tolerance overfor det umiddelbart uintelligible til det yderste under læsningen. Jeg hører ganske vist til dem, der gerne læser romaner, der udfordrer – men Wilson Harris spænder buen hårdt. >> Læs videre

Julio Cortázar: Hinkeleg

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Vild. Faktisk ret vild. Argentinske Julio Cortázars hovedværk er en rivende, ravende, rablende romanoplevelse. En ekstremt selvbevidst og intellektuel (og samtidig anti-intellektuel) litterær tour-de-force. Eksperimenterende og udfordrende, men alligevel ikke helt så udfordrende, som den giver sig ud for, så frygt ikke.

Forlaget citerer i omtalen af romanen Pablo Neruda for følgende: “Enhver der ikke læser Julio Cortázar er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist, betydeligt blegere og vil lidt efter lidt tabe håret.” >> Læs videre

Bruno Schulz: Kanelbutikkerne

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Bruno Schulz er en slags vild og voldsom, ekspressionistisk og surrealistisk version af Kafka og dog helt sin egen. Schulz’ noveller har deres fortjente plads i verdenslitteraturen.

Bruno Schulz (1892-1942) nåede kun at udgive to novellesamlinger, før han blev myrdet i 1942 i sin fødeby Drohobycz, skudt ned på åben gade af en tysk officer som led i dennes interne rivaliseren med en anden officer, som Schulz udførte malerier for. Det meste af Schulz’ øvrige produktion gik tabt under Holocaust, men en række breve og enkelte noveller har overlevet (en af dem er udgivet særskilt på dansk som Kometen på Forlaget Virkelig). >> Læs videre

Hermann Hesse: Siddhartha

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Herman Hesses buddhistisk inspirerede klassiker fra 1922 om et menneskes søgen efter åndelig afklaring og sandhed i verden kan stadig læses, selv årene ikke er gået sporløst hen over den snart 100-årige tekst.

Handlingen i Siddhartha er ganske simpel (og hvis du ikke kan tåle at få afsløret handlingen i en bog, inden du læser den, så skal du ikke læse videre – men så er Siddhartha på den anden side helt sikkert heller ikke noget for dig, for det er ikke en plotdrevet, men en filosofisk roman): >> Læs videre

Augusto Monterroso: Complete Works and Other Stories

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Allerede titlen på denne novellesamling, Complete Works and Other Stories, af den guatemalanske forfatter Augusto Monterroso (1921-2003) antyder, at vi her er i hænderne på en skæmtekunstner med glimt i øjet.

Og titlen skuffer ikke. Augusto Monterroso er en stor satiriker med en fremragende pen og en sans for det pudsige og det groteske – men også for det menneskeligt rørende, der ind imellem får lov at titte frem midt i det bizarre. >> Læs videre

Tayeb Salih: Season of Migration to the North

Anmeldt af ,
1 kommentar

“I’ll liberate Africa with my penis.” Se, dét var en sætning, jeg ikke havde ventet at læse i en sudanesisk roman fra 1966 … Sådan kan man få punkteret sine fordomme, når man har givet sig selv den udfordring at komme alle lande i verden rundt i bøger. Men det er nu ikke dét i sig selv, der gør Tayeb Salihs nyklassiker Season of Migration to the North til en mesterlig roman – for dét er den.

Det, det gør Season of Migration fortjent til sin status som klassiker, er dens raffinererede, eksperimenterende komposition, der sætter læserens opmærksomhed og hjerneceller på arbejde. Det er Tayeb Salihs smukke, billedskabende sprog. Det er den elegante og samtidig udfordrende måde, hvorpå romanen inviterer til reflektion over en mængde spørgsmål uden at tilbyde lette eller entydige svar. >> Læs videre

Gerard Reve: The Evenings – A Winter’s Tale

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Hollandsk, eksistentialistisk efterkrigsklassiker fra 1947 er nu endelig – med knap 70 års forsinkelse – oversat til engelsk.

Hollandske Gerard Reve (1923-2006) udgav oprindeligt sit hovedværk De Avondens (Aftenerne) i 1947 som kun 24-årig. Romanen vakte angiveligt en del furore sin tid -. formentlig på grund af dens nihilistiske hovedperson og det forhold, at reflektioner over krigen og besættelsen for en efterkrigsroman at være er markant fraværende i romanpersonernes bevidsthed (ihvertfald eksplicit). I dag har romanen imidlertid klassikerstatus i Holland, og i november 2016 er den så altså endelig blevet tilgængelig i oversættelse for os, der ikke behersker det hollandske. >> Læs videre

Mariama Bâ: So Long a Letter

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Stærk senegalesisk feministisk nyklassiker. Noget så sjældent som en roman, der både har et tydeligt politisk budskab og samtidig er flot skrevet, velkomponeret og båret af troværdige persontegninger.

Romanen tager form af et brev fra den nylige enke, skolelæreren Ramatoulaye, til hendes gamle veninde, Aissatou. Ramatoulayes lange brev er skrevet i form af dagbogsnoter fra den sidste del af en obligatorisk sørgeperiode, som hun ifølge den senegalesiske version af Islam skal tilbringe i isoleret husarrest. >> Læs videre

Emily Brontë: Wuthering Heights

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Ja, det er jo en klassiker, og nu har jeg læst den. Emily Brontës bitterromantiske drama med et gotisk twist om Cathy og Heathcliff, der går så grueligt meget igennem for ikke at få hinanden, undtagen i døden, kan stadig fascinere et stykke hen ad vejen. Men den er ærlig talt også lidt lang og lidt kedelig.

Jeg er nok ikke den største fan af storladne romantiske dramaer, klassikere eller ej, og på den vis måske heller ikke den rette til at sætte pris på Emily Brontës überklassiker Wuthering Heights (dansk: Stormfulde højder) fra 1847.

Bogen udkom oprindeligt under pseudonym samtidig med søstrene Charlotte og Annes Jane Eyre og Agnes Grey (ligeledes under pseudonym), og den er siden genudgivet utallige gange. Jeg har læst den i en relativt ny udgave (men efter den oprindelige tekst) med forord af Patti Smith i flot udstyr med indsatte farveplancher med illustrationer af Rovina Cai. >> Læs videre

Hermann Ungar: De lemlæstede

Anmeldt af ,
2 kommentarer

“Denne Hermann Ungar har en frygtelig forkærlighed for – ja, hvad skal man sige – for dårlig luft, for sjælens miasmer, for det hengemte, svedige og urene, og hans hensynsløshed mod svage eller sentimentale nerver grænser til det perverse.”

Sådan skrev Stefan Zweig i en omtale af Hermann Ungars (1893-1929) debutroman De lemlæstede (Die Verstümmelten) fra 1922, som nu foreligger første gang på dansk. Thomas Mann toppede op ved at kalde den “… en frygtelig bog, et seksualhelvede, fuld af smuds, forbrydelser og den dybeste melankoli – en monoman vildfarelse, om man vil …” >> Læs videre

Charlotte Brontë: Jane Eyre

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Dannelsesroman og kærlighedshistorie tilsat et stænk let, gotisk uhygge og et dobbeltgængermotiv. Jane Eyre er klassiker med stort K. Dens næsten 170 år på bagen fornægter sig ikke, men den kan sagtens tåle at blive læst også her i 2016.

Charlotte Brontë (1816-1855) var den ældste af de tre engelske Brontë-søstre, som alle har begået store romanklassikere, hvor jeg dog stadig har bekendtskabet med de øvrige søstres værker til gode (med Emily Brontës Wuthering Heights og Anne Brontës Agnes Grey som de mest kendte).

Jeg skal advare om enkelte spoilers i det følgende vedrørende handlingen – men hvis du nogensinde har hørt om Jane Eyre (og det har du nok), så har du nok også hørt om de væsentligste figurer og handlingselementer. >> Læs videre

Okot p’Bitek: Song of Lawino & Song of Ocol

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Okay, okay, jeg er selv bevidst om det: Jeg trækker muligivs lovlig hårdt på tålmodigheden hos nogle følgere af K’s bognoter med disse to ugandiske langdigte fra 1966 og 1970. Lawinos sang og Ocols sang er ikke desto mindre ikke alene historisk interessante, men også i egen ret både overraskende underholdende og relativt lettilgængelige. De er værd at læse.

Okot p’Bitek (1931-1982) blev født i Gulu i det nordlige Uganda i en familie af det luo-talende acholi-folk på det tidspunkt, hvor Uganda stadig var et britisk protektorat. Han blev uddannet antropolog fra Oxford University i 1963, men flyttede siden tilbage til Uganda efter selvstændigheden.

Okot p’Bitek skrev oprindeligt sit mest kendte værk, Song of Lawino på acholiernes sprog luo, men oversatte det selv til engelsk til den form, det blev udgivet i første gang i 1966 (originalen på luo blev først publiceret i 1971). Opfølgeren Song of Ocol fulgte i 1970 som et selvstændigt værk, der imidlertid vil være svært at forstå, hvis man ikke kender Lawinos sang. Det giver derfor god mening, at de to langdigte udgives samlet som i den version, jeg har læst. >> Læs videre

Juan Rulfo: Pedro Páramo

Anmeldt af ,
Skriv en kommentar

Juan Rulfos Pedro Páramo fra 1955 er en mexicansk nyklassiker med stort K, som har haft enorm indflydelse på ikke mindst den efterfølgende latinamerikanske litteratur.

En del steder kan man se Pedro Páramo omtalt som forløber for den latinamerikanske magiske realisme (á la Gabriel García Márquez). Jeg tror nu ikke, at jeg ville kategorisere bogen som magisk realisme, for der er egentlig ikke noget specielt magisk eller eventyrligt over dens univers. Hvis man altså kan se bort fra, at alle personerne, inklusive fortælleren, er døde… >> Læs videre