K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur / Nyere udgivelser

Joanna Walsh: Worlds from the Word’s End

Af ,
Skriv en kommentar

Joanna Walsh kan skrive. For pokker, hvor kan hun skrive. Hun skriver i et let og enkelt og nærværende sprog, fra skæve vinkler og med finurlig humor, med et passende skvæt sarkasme og stor menneskelig indlevelse. Jeg blev suget ind i hver eneste af de atten korte noveller i denne samling fra stort set første sætning i hver af dem.

Ind i mellem er Walsh’ pointer lidt for fiffigt letkøbte. Nogle af historierne er lidt for mærkelige, selv for min smag. Men tilstrækkeligt mange af dem er så fremragende, at det gør det nemt at anbefale denne samling. Og hele vejen igennem er Walsh’ sprog bare en fornøjelse at læse. >> Læs videre

Louis Levy: Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem

Af ,
Skriv en kommentar

“Min sygdom har gjort mig til digter. Og jeg har indset, må frygteligt det er at være digter. Hvilket vanvid må ikke beherske en digters hjerne?”

Så sandt, så sandt. Ihvertfald denne digter. Vanviddet behersker formeligt hver side af dansk-jødiske Louis Levys (1875-1940) kortroman fra 1910, Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem af Dr. Renard Montpensiers optegnelser, som den fulde titel lyder. Kender man undertegnedes smag for små, skæve bøger, kan det ikke overraske, at jeg straks måtte kaste mig over denne lille sag, da den dumpede ned i postkassen i går, venligt tilsendt af forlaget Sidste Århundrede. Alene titlen er jo helt forrygende. >> Læs videre

Dambudzo Marechera: Sultens hus

Af ,
Skriv en kommentar

Sultens hus er en voldsom bog. Voldsom i enhver henseende. Handlingen er voldsom, ubønhørligt brutal, faktisk. Stemningen er vred og uforsonlig. Sproget i sig selv er voldsomt. Og så er det altså også en voldsomt god bog – ihvertfald gør den større indtryk end de fleste.

Dambudzo Marechera (1952-1987) nåede kun at udgive tre bøger, inden han bukkede under for AIDS, kun 35 år gammel. En af bøgerne var en novellesamling, der også omfattede kortromanen Sultens hus (opr. 1978), der nu er udkommet på dansk på forlaget Korridor i en oversættelse af Juliane Wammen.

Sultens hus udspiller sig i slutningen af 1970’erne i en ghettoforstad til Saslisbury (senere Harare) i det daværende Rhodesia (som blev til Zimbabwe efter selvstændigheden i 1980). Det er en periode præget af interne guerillakrige og etniske modsætninger. Og for personerne i kortromanen er det en periode præget af fattigdom, vold og bitter håbløshed. >> Læs videre

Antonio Dal Masetto: Folk fra el Bajo

Af ,
Skriv en kommentar

Små, finurlige historier om almindelige og helt ualmindelige typer på barerne og andre steder i et kvarter i Buenos Aires.

Det er mindre end et år siden, at argentinske Antonio Dal Masetto (1938-2015) blev introduceret for os danske læsere første gang med den glimrende Der er nogle typer dernede (opr. 1998, på dansk 2016). Mikroforlaget Apeleius Æsel, som også stod bag den første udgivelse, har imidlertid fulgt hurtigt op med Folk fra el Bajo, som er et uddrag i dansk oversættelse af Antonio Dal Masettos sammenhængende novellesamling Gente del Bajo fra 1995.

Folk fra el Bajo er en samling ganske korte noveller, som hver især udgør et billede inspireret af forfatterens egen færden rundt i kvarteret el Bajo i Buenos Aires – skævvredet i en pudsig fiktionaliseret form. >> Læs videre

Morten A. Strøksnes: Havbogen eller Kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider

Af ,
Skriv en kommentar

Havbogen er en bog om to venners fascination af tanken om at fange en stor haj – og samtidig et langt, fascinerende og fornøjeligt essay over alt mellem himmel og jord, men især om dét, der er i havet.

Rammehistorien i Havbogen er ganske enkel: Fortælleren (som vi må gå ud fra er Morten A. Strøksnes selv) og hans ven Hugo har sat sig for at fange en grønlandshaj.

Grønlandshajen eller havkalen inkarnerer alle menneskenes rædselsforestilinger om en haj: Arten er urgammel, forskere mener at have målt enkelte eksemplarers alder til mellem 272 og 512 år, den går primært på store havdybder (er observeret på helt ned til 2.200 meters dybde og i vand med temperaturer ned til -7 grader), den bliver op til 7 meter lang med en vægt op til 1.200 kilo, har savbladskarpe tænder, dens kød er giftigt og lugter af urin. Havkalen er en glubsk ædemaskine fra sagntiden. >> Læs videre

Juan José Arreola: Fabularium

Af ,
Skriv en kommentar

“På min mors side er jeg smed og på min fars tømrer. Heraf kommer min lidenskabelige kærlighed til sproget som håndværk.” Således hedder det i forfatterens fortale til novellesamlingen Fabularium. Og Arreola kan sit håndværk. Fabularium (opr. 1952) er finurlig, forrygende og – kunne man fristes til at sige, hvis det ikke ville være for billigt – fabelagtig læsning.

Skjødt Forlag kan med denne første udgivelse på dansk af den mexicanske forfatter Juan José Arreola (1918-2001) fejre en ny sejr i det lille forlags sympatiske ambition om at gøre ældre og nyere kvalitetslitteratur på spansk tilgængelig på dansk. >> Læs videre

Hernán Ronsino: Glaxo

Af ,
Skriv en kommentar

En stemme i nyere argentinsk litteratur, det er værd at holde øje med. Hernán Ronsinos Glaxo er lille af omfang, men stor i sin stemningsskabelse og sin sprogligt raffinerede enkelhed.

Argentinske Hernán Ronsino (f. 1975) var et helt ukendt navn for mig, da jeg tilfældigt faldt over hans kortroman Glaxo (opr. 2009, eng. 2017) i en boghandel i Madrid – fristet af Marina Drukmans designmæssigt exceptionelt lækre omslag. Ronsino, der er uddannet antropolog og til dagligt arbejder som professor ved Buenos Aires Universitet, har tre romaner og en novellesamling bag sig. Glaxo er hans debut på engelsk. >> Læs videre

Julio Cortázar: Hinkeleg

Af ,
Skriv en kommentar

Vild. Faktisk ret vild. Argentinske Julio Cortázars hovedværk er en rivende, ravende, rablende romanoplevelse. En ekstremt selvbevidst og intellektuel (og samtidig anti-intellektuel) litterær tour-de-force. Eksperimenterende og udfordrende, men alligevel ikke helt så udfordrende, som den giver sig ud for, så frygt ikke.

Forlaget citerer i omtalen af romanen Pablo Neruda for følgende: “Enhver der ikke læser Julio Cortázar er fortabt. Ikke at læse ham er en alvorlig, usynlig sygdom, som med tiden kan få frygtelige følger. Det er ligesom en mand, der aldrig har smagt ferskner. Han bliver stille og roligt mere og mere trist, betydeligt blegere og vil lidt efter lidt tabe håret.” >> Læs videre

Osama Alomar: The Teeth of the Comb & Other Stories

Af ,
Skriv en kommentar

Syriskfødte Osama Alomars små fabler og allegorier er vældigt sympatiske, og de bedste af dem er søde og pudsige og moderat tankevækkende. De fleste er dog for banale for min smag, gående mod det ligegyldige.

The Teeth of the Comb & Other Stories, som netop er udgivet for første gang, er en samling af cirka 160 kortprosatekster i form af moderne fabler og allegorier over den menneskelige tilstand. De længste af dem strækker sig lige akkurat over 2-3 sider, men de fleste er ganske korte, kun nogle få sætninger eller helt ned til en enkelt. >> Læs videre

Tine Høeg: Nye rejsende

Af ,
Skriv en kommentar

Er Tine Høegs debut Nye rejsende en roman eller lyrik? Svaret er nok begge dele med vægten over mod roman – en kortroman i knækprosastil.

Jeg’et i bogen er en ung nyuddannet kvinde, som lige er startet i sit første job som gymnasielærer. Hun pendler hver dag med toget mellem København og Næstved. I toget møder hun en mand, som hun forelsker sig i og indleder en affære med. Problemet er, at han er gift og har et barn. Deres forhold består stort set kun i sex og udspiller sig på togtoiletter og i buskadser bag stationer på pendlerstrækningen. >> Læs videre

Abdulai Sila: The Ultimate Tragedy

Af ,
Skriv en kommentar

The Ultimate Tragedy, der netop er udkommet hos forlaget Dedalus, er, så vidt jeg ved, den første oversættelse til engelsk nogensinde af en roman fra den vestafrikanske stat Guinea-Bissau.

Romanen er ikke eksplicit om, i hvilken historisk periode, den udspiller sig i. Det står dog klart, at vi er i Portugisisk Guinea, formentlig i første halvdel af det 20. århundrede. Der bliver råbt “Viva Salazar!” på et tidspunkt, så det er tidligst i 1930’erne (Salazar var statsminister/diktator i Portugal fra 1932), men formentligt ikke meget senere. Der refereres således ikke til Anden Verdenskrig og heller ikke til nogen egentlig organiseret, politisk kamp mod det portugisiske koloniherreømme, så vi er nok i tiden før dannelsen af befrielsesbevægelsen PAIGC i 1956. >> Læs videre

Georgi Gospodinov: Melankoliens fysik

Af ,
Skriv en kommentar

Et melankolsk, ironisk-kærligt og rastløst strejftog gennem de labyrintiske kældergange i menneskesindet og det 20. århundredes historie.

Hvad er opskriften på Georgi Gospodinovs Melankoliens fysik? Bland lige dele W. G. Sebald og Günther Grass, tilsæt et par knips Jorge Luis Borges, ryst godt sammen med en sækfuld brokker fra Bulgariens historie i det 20. århundrede, en god portion personlige erindringsstumper fra et levet liv og et skvæt antik mytologi. Servér i små glas og indtag i store mængder.

Resultatet er en skæv, berusende, fabulerende og uhyre velskrevet fest af en roman. Det er dog også en noget blandet affære, som man godt kan blive træt i hovedet af hen på aftenen. >> Læs videre

Emmanuelle Pagano: Trysting

Af ,
Skriv en kommentar

Rørende, sjove, sørgelige, glade, triste, romantiske, tragiske, håbefulde, hadefulde, skuffede, bitre, foruroligende, trofaste, svigefulde historier … Emmanuelle Pagano kommer hele vejen rundt i det menneskelige følelsesregister i denne samling af små stykker kortprosa, hvor hver tekststump udgør et blik ind i et helt og fuldt menneskeligt univers. Og hun gør det for det meste vedkommende og troværdigt.

Franske Emmanuelle Pagano er født i Aveyron i Sydfrankrig i 1969. Hun har studeret kunst og filmæstetik, og som forfatter har hun 6-7 romaner bag sig. Pagano har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, herunder EUs litteraturpris i 2009, og er oversat til adskillige sprog, dog endnu ikke dansk, så vidt jeg har kunnet opspore.

Trysting består af 289 kortprosatekster (ja, jeg har talt dem!) fordelt på kun på 143 (korte) sider. De længste tekster er på 1-2 sider, de korteste er kun en enkelt sætning. >> Læs videre

Bandi: The Accusation. Forbidden Stories from Inside North Korea

Af ,
Skriv en kommentar

Det er en lille litterær sensation, der netop er udkommet i engelsk oversættelse: The Accusation af forfatterpseudonymet Bandi er den første skønlitterære udgivelse nogensinde, som er skrevet uafhængigt af det nordkoreanske regime af en nordkoreansk forfatter, der ikke er flygtet ud af landet, men stadig er bosiddende i Nordkorea.

Manuskriptet blev smuglet ud af verdens mest lukkede land og udgivet første gang i Sydkorea i 2014. Ifølge udgivernes efterord er Bandi et pseudonym, som dækker over en nulevende nordkoreansk forfatter, som den dag i dag udfylder en officiel position som medlem af det nordkoreanske forfatterforbund. Novellerne i The Accusation hører imidlertid helt åbenlyst ikke til blandt skrifter, der ville kunne offentliggøres indenfor grænserne af den totalitære og stærkt repressive diktaturstat Nordkorea. >> Læs videre

Ottessa Moshfegh: Homesick for Another World

Af ,
Skriv en kommentar

Lad os bare slå det fast med det samme: Ottessa Moshfegh har en helt og aldeles fremragende pen. Hun skriver om de skæve, de triste, de groteske og de i nogle tilfælde (på overfladen) ligefrem frastødende mennesker. Og hun gør det i et sprog, der er en nydelse at læse fra første til sidste sætning.

Ottessa Moshfegh (f. 1981) er født i Boston, Massachusetts. Hun debuterede som romanforfatter i 2015 med romanen Eileen, som jeg blev opmærksom på, da den blev shortlistet til Man Booker litteraturprisen i 2016. Men inden da havde hun mest gjort det inden for novellegenren. >> Læs videre

Hilal Chouman: Limbo Beirut

Af ,
Skriv en kommentar

Limbo Beirut er en slags montageroman om forskellige libanesiske menneskeskæbner kædet sammen af tilfældigheder en dag under de uroligheder, der blussede kortvarigt op i Beirut i maj 2008.

Bogen præsenterer sig som en roman fortalt i fem kapitler. De fem kapitler kunne dog hver især egentlig godt stå alene som afsluttede noveller, da de kun er meget løst sammenknyttede gennem en enkelt begivenhed i maj 2008 i Beirut, Libanon.

Libanon var, som nogle vil huske, hærget af en voldom borgerkrig igennem 15 år fra 1975-1990. I maj 2008 truede borgerkrigen med at bryde ud igen, da en konflikt mellem Hizbollah i Libanon og den libanesiske regering førte til væbnede uroligheder og kampe i Beiruts gader. >> Læs videre

Yaa Gyasi: Homegoing

Af ,
Skriv en kommentar

Ghanesisk-amerikanske Yaa Gyasis debutroman er en mestendels underholdende, interessant og vedkommende slægtsroman, som tematiserer kolonialisme, slaveri og racisme i både Vestafrika og USA over et imponerende tidsspænd på 250 år.

Romanen tager udgangspunktet i historierne om to halvsøstre, Effia og Esi, som vokser op i det vestlige Afrika i midten af det 18. århundrede i det nuværende Ghana(som de britiske kolonisatorer kaldte Guldkysten). De to piger er født af samme mor, men med forskellige fædre fra henholdsvis Fante- og Asantefolket, som i årtier ligger i krig med hinanden. Pigerne vokser op i hver sin landsby hos hvert sit folk uden kendskab til hinandens eksistens. >> Læs videre

Gerard Reve: The Evenings – A Winter’s Tale

Af ,
Skriv en kommentar

Hollandsk, eksistentialistisk efterkrigsklassiker fra 1947 er nu endelig – med knap 70 års forsinkelse – oversat til engelsk.

Hollandske Gerard Reve (1923-2006) udgav oprindeligt sit hovedværk De Avondens (Aftenerne) i 1947 som kun 24-årig. Romanen vakte angiveligt en del furore sin tid -. formentlig på grund af dens nihilistiske hovedperson og det forhold, at reflektioner over krigen og besættelsen for en efterkrigsroman at være er markant fraværende i romanpersonernes bevidsthed (ihvertfald eksplicit). I dag har romanen imidlertid klassikerstatus i Holland, og i november 2016 er den så altså endelig blevet tilgængelig i oversættelse for os, der ikke behersker det hollandske. >> Læs videre

Marco Magini: Som om jeg var alene

Af ,
Skriv en kommentar

En kroatisk soldat indrulleret i den serbiske hærs forbrydelser i Bosnien. En hollandsk FN-soldat på skamfuld mission. En spansk dommer splittet mellem pligt, samvittighed og personlig ærekærhed.

Den italienske forfatter Marco Magini (f. 1985) har begået en glimrende international roman om den jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne, om dens medvirkende, medløbere, tilskuere, ofre og dommere. >> Læs videre

Mario Levrero: Byen

Af ,
6 kommentarer

Tid og rum flyder for både fortælleren og læseren i denne mesterlige, uruguayanske leg med Kafkas Slottet.

Uruguayanske Mario Levrero (1940-2004) beskrives i forlagets klaptekst som en vaskeægte kultforfatter i Latinamerika, hvor han angiveligt har fået et posthumt gennembrud i de seneste år. I den ikke-spansktalende del af verden er han imidlertid ikke kendt af mange (det er formentlig symptomatisk, at man ikke kan finde en Wikipedia-artikel om ham på noget andet sprog end spansk), og han er først nu ved at blive oversat til en række andre europæiske sprog. >> Læs videre

Hassan Blasim: Tossen fra Frihedspladsen

Af ,
Skriv en kommentar

Magisk, makaber og munter. Realistisk, rystende og rørende. Satirisk, sardonisk og sørgmodig. Hassan Blasim kan det hele og viser det hele i sine stærke og aparte noveller fra Irak og grænselandet.

Tossen fra Frihedspladsen er Hassan Blasims (f. 1973) første novellesamling, men den anden, der udkommer på dansk. Den første på dansk var Den irakiske Kristus (opr. 2013, da. 2015), som jeg tidligere har læst i engelsk oversættelse (se anmeldelsen her).

Hassan Blasim skriver i sætninger, der er i sig selv er ligetil og uden pynt eller dikkedarer. Men sætningerne udgør historier, der er magiske, mystiske og for manges vedkommende ganske svært forståelige. Jeg vil således ikke påtage mig at udlægge en entydig mening med alle historierne i denne samling. Men det er ikke, fordi historierne er uden mening – de flyder snarere over af så meget mening, at den er svær at fastholde. >> Læs videre

Canek Sánchez Guevara: 33 revolutioner

Af ,
Skriv en kommentar

33 revolutioner. 33 omdrejninger i minuttet på en slidt gammel plade, der er gået i hak. 33 kapitler om en cubansk revolution, der gik i stå og itu.

Canek Sánchez Guevara (1974-2015) var ældste barnebarn af den cubanske revolutionshelt Ernesto Che Guevara. Han var født i Havana og voksede op i Castros Cuba, angiveligt stolt af sin berømte morfar. Som ung voksen blev han imidlertid ligesom så mange andre cubanere skuffet og desillusioneret over den måde, den kommunistiske revolution udviklede sig på i Cuba, og i 1996 flygtede han som 22-årig ud af landet.

Canek Sánchez Guevara døde sidste år i Mexico kun 40 år gammel af en hjertesygdom. Kortromanen 33 revolutioner blev fundet mellem hans efterladte ejendele og udgives nu posthumt for første gang. >> Læs videre

Edward St Aubyn: Den store pris

Af ,
Skriv en kommentar

Edward St Aubyns nyeste roman er en lidt ujævn, men ikke desto mindre særdeles velskrevet, vittig og ætsende ondskabsfuld satire over en vis britisk litteraturpris.

Romanen, der oprindeligt er fra 2014, udkom på dansk i går, og Gads Forlag har næppe valgt datoen helt tilfældigt: Det var nemlig to dage efter uddelingen af dette års Man Booker Prize ved den traditionelle prismiddag for litteraturverdenens kendisser. Og man skal ikke kende meget til Man Booker-institutionen for at indse, at det er den, der står for skud i Den store pris, selv om prisen i romanen kaldes Elysium-prisen.

Edward St Aubyn (f. 1960) har høstet talrige roser for sin romankvintet Patrick Melrose-romanerne (1992-2012) om den selvdestruktive dekadence i den britiske overklasse (som jeg selv først er gået i gang med netop nu – anmeldelse følger). Men nogen Man Booker-pris er det ikke blevet til. >> Læs videre

Christian Aziz: En fremmed krydser dit spor

Af ,
Skriv en kommentar

Christian Aziz debuterer som skønlitterær forfatter med en interessant og sympatisk beretning fra danske soldaters deltagelse i den internationale bekæmpelse af somalisk pirateri i farvandene ud for Afrikas Horn i 2008.

Romanen fortælles i to parallelle spor: Dels er der historien om den danske sprogofficer Thomas, der efter endt uddannelse sendes på sin første aktive mission mod pirateri i Aden-bugten ud for Somalias kyst. Dels hører vi sideløbende om den unge somaliske fisker, Abdi, der uafvidende hverves som pirat. >> Læs videre

David Grossman: En hest kommer ind på en bar

Af ,
Skriv en kommentar

“ Godaften, godaften, godafffften Caesareeea!!!” lyder indgangsråbet fra den noget sølle og afdankede standupkomiker Dovaleh, der står på scenen gennem hele David Grossmans (f. 1954) nye, originale og ganske vellykkede roman fra det moderne Israel.

Dovaleh er så godt nok ikke i Caesarea, men i Netanya, men det bruger han kun som anledning til at svine byen til: “… for at sige det ligeud, jeg kan ikke fordrage jeres lorteby, jeg er dødbange for at være her i Netanya, hvert andet menneske på gaden ligner en, der er under vidnebeskyttelse, og hvert tredje menneske opbevarer det første menneske i bagagerummet, rullet ind i sort plastik.” >> Læs videre

Adelheid Duvanel: Opbrud med tre plysaber

Af ,
Skriv en kommentar

Hvem i alverden er nu Adelheid Duvanel? Ja, det spørgsmål kunne jeg heller ikke have svaret på for godt et døgn siden, hvor jeg i den fine københavnerboghandel Ræven og pindsvinet faldt over denne lille, interessante udgivelse fra Forlaget Virkelig.

Min interesse blev i første omgang fanget af titlen, som er hentet fra et af de kun syv korte prosastykker, der er blevet plads til i det lille hæfte. Opbrud med tre plysaber smager henad titlen på et stilleben – men med indbygget bevægelse. Nok til skærpe min appetit på det skæve og det sære. >> Læs videre

Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden

Af ,
3 kommentarer

I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten på og leverede en forfriskende kritik af selvhjælpsbranchen og den positive psykologi. Nu er han aktuel med opfølgeren, Ståsteder, der fungerer fint som et korrektiv og supplement til den første bog. Selv om den ikke bringer noget nyt frem under solen.

Stå fast var i sin form polemisk og karikeret og som sådan ikke ligefrem nuanceret. Brinkmanns ærinde var at udstille det, han kaldte “tidens udviklingstvang” og selvoptagethed, som han fandt eksempler på i moderne virksomheders koncepter for medarbejderudviklingssamtaler og selvhjælpsbøger med trin-for-trin-anvisninger til et lykkeligt liv. >> Læs videre

Antonio Dal Masetto: Der er nogle typer dernede

Af ,
Skriv en kommentar

Fin lille roman fra Argentina om diktaturets evne til at gennemtrænge menneskenes sind med ødelæggende angst og paranoia.

Buenos Aires, 1978: Det er året, hvor Argentina vinder verdenmesterskabet i fodbold, og landet er på den anden ende af begejstring. Og ikke kun, fordi det i øvrigt er forbudt at kritisere fodboldlandsholdet eller landstræneren. Det er ellers et af den slags forbud, der skal tages alvorligt, for 1978 er også midt under det sidste argentinske militærdiktatur.

Under den eksalterede fodboldfeber i dagene mellem Argentinas sejr i semifinalen og den ventende finalekamp får journalisten Pablo besøg af sin veninde-måske-på-vej-mod-kæreste, Ana, som er ved at gå til af bekymring. Ana har set nogle typer holde til i en bil nedenfor etageejendommen, hvor Pablo bor. >> Læs videre

Olga Tokarczuk: Rejsende

Af ,
3 kommentarer

At rejse er at leve, som bekendt. Og med Olga Tokarczuk kan man både rejse og leve, mens man læser i lænestolen. At være rejsende med Tokarczuk er både sjovt, tankevækkende, bevægende, lærerigt og horisontudvidende – og i det hele taget en udsøgt fornøjelse.

Jeg kom lidt skævt ind på bogen, måske forledt af påskriften ‘roman.’ Rejsende er både en roman og ikke en roman. Den er ihvertfald på ingen måde en traditionel roman forstået som én lang, sammenhængende fortælling.

Rejsende er derimod et spøjst konglomerat af en stor mængde små og større tekster. I omfang spænder bogens kapitler fra helt korte prosastykker på 10-12 linjer til egentlige noveller på 30-40 sider. Tematisk og genremæssigt er spændet endnu større: Fra punktnedslag i videnskabshistorien med detaljerede redegørelser for eksempelvis typer af konserveringsprocesser over semihistoriske biografiske noveller, frit spundet over faktiske historiske personer og begivenheder, over korte personlige rejseessays til den rene fiktion. >> Læs videre

Célia Houdart: Med dæmpet stemme

Af ,
Skriv en kommentar

Célia Houbarts lille roman fra 2015 er en bog om om stemmer og stemninger, om klassisk musik, om at opdage sit talent og om at leve det ud.

Hovedpersonen er den unge mand Gil, der har dedikeret sin barndom og ungdom til klaveret. Han er en dygtig pianist og bliver optaget på det klassiske musikonservatorium. Men en dag opdager den spagfærdige yngling til sin egen store forbløffelse, at hans største talent ikke er klaverspillet, men hans sangstemme. Han skifter bane og bliver en succesfuld operasanger.

Vi følger Gil i hans op- og nedture, i forholdet til hans nye og gamle venner, til hans far og psykisk syge mor og ikke mindst til hans forskellige musiklærere, som ser hans talent og arbejder med det på hver deres vis.

Ifølge forlagets pressemeddelelse har bogen høstet stor anerkendelse i Frankrig fra ikke mindst musikalske kredse, som har været imponerede over Houdarts viden om og evne til at formidle klassiske musikeres arbejde i romanform. Det tror jeg gerne, for selv om jeg ikke selv er synderligt belastet af indsigt i den retning, så virker Houdarts indlevede beskrivelse af Gils studier, træning og koncertoplevelser særdeles troværdige. >> Læs videre