Lars Saabye skriver i Modellen som vanligt flot, let og levende, og bogen er elementært spændende at læse.
Modellen handler om en berømt maler, der pludselig får en række anfald, hvor han momentant mister synet, og samtidig i nogle situationer oplever sig selv svigte sin 6-årige datter. >> Læs videre
Lars Saabye kan meget vel være ved at udvikle sig til en af mine favoritter blandt de aktuelle nordiske forfattere. Denne lille bog er tæt på at være perfekt. Den skiller sig ud fra andre af Saabyes romaner (jeg har indtil nu dog kun læst Halvbroderen og Modellen) ved en langt mere humoristisk tone, og den mestrer han (også) til fulde. >> Læs videre
Rigtig god roman om “den lille modstand” i Hitlertidens Tyskland – her personificeret ved det lidt ældre ægtepar Quangel, der altid har levet et regelret liv og passet sig selv, men som efter deres søns død i krigen begynder at skrive postkort med slagord mod regimet, som de placerer i trappeopgange rundt omkring i Berlin. >> Læs videre
Ja, man skal jo også følge lidt med i den nyere danske litteratur. Og Guldager er ganske anmelderrost – herunder er denne roman blandt de nominerede til Politikens Litteraturpris 2012.
Det kan muligvis handle om smag og behag, men efter min mening mangler hun fuldstændigt mådehold i sine sproglige virkemidler. Der går ikke en kvart side, uden at man bliver påduttet de mest svulstige og malplacerede metaforer. Det er ret anstrengende. Bestemt ikke min kop te. Ikke mere af hende.
Titel: Lille hjerteK's vurdering:
En fiktion over, hvad der kunne være hændt den amerikanske kvindelige flyver Amelia Earhart, der var den første kvindelige pilot, der krydsede Atlanten, og som forsvandt sammen med sit fly og sin navigatør under et forsøg på en jordomflyvning i 1937.
Fin nok lille bog om drømme, længsel, ambition, identitetssøgen og mand/kvinde-temaet. Men hurtigt glemt.
Titel: Jeg var Amelia EarhartK's vurdering:
Den første bog, jeg har læst af meget roste Joyce Carol Oates, men det bliver ikke den sidste. Det her er en lille sag, nærmest kun en lang novelle, men ikke desto mindre en stærk og flot fortalt historie om forholdet mellem politik, magt, sex og køn i USA. >> Læs videre
Faldt tilfældigt over denne i en lufthavn. Meget syret, for syret. En universitær, sprogfilosofisk kritik fortalt som science fiction-gyser. Det er meget ambitiøst, og det lykkes heller ikke at bære ideen igennem.
Grundideen er dog fascinerende nok: Romanen er en ekstrem mørk, apokalyptisk dystopi om en udefineret, paranoid fremtid, hvor sproget som sådan bliver dødeligt giftigt og truer med at udrydde menneskeheden. >> Læs videre
Et interessant studium i balinesisk religion og tradition. En samling af mange essays af forfatteren, der har slået sig permanent ned på Bali. Der er mange gentagelser i en bog, der emmer af en enorm (og for stor) detaljerigdom, og en strammere redaktion af bogen kunne have været ønskelig. Men hvis man er på Bali eller – som jeg gjorde – sidder i flyet på vej hjem derfra, er den ret sjov, fordi man kan få sat sine egne mange iagttagelser af de balinesiske traditioner ind i en forklaret sammenhæng. >> Læs videre
Af forfatteren til Drageløberen. Ligesom den en roman om udviklingen i Afghanistan over nogle årtier, men denne gang fortalt fra kvindernes perspektiv. Denne efterfølger holder dog slet ikke distancen til den fremragende Drageløberen. Man kan jo ikke underkende vigtigheden af at fortælle en historie om undertrykkelsen af de afghanske piger og kvinder, men som litterært værk følger romanen en meget traditionel og forudsigelig og derfor kedsommelig skabelon. Jeg kedede mig noget.
Titel: Under en strålende solK's vurdering:
Fantastisk svensk gak-gak humor. En underfundig , pudseløjerlig svensk “road movie” om den hundredårige mand, der flygter ud af vinduet gennem blomsterbedet fra det triste plejehjem med spiritusrestriktionerne, fordi han trænger til en snaps, og begiver sig ud i en uforudsigelig flugt, hvor han undervejs bl.a. involveres i adskillige narkorelaterede rockermord mv. >> Læs videre
Femte og sidste bind i Igguldens Djenghis Khan-serie, denne gang om barnebarnet Kublai Khan. Som de øvrige: ikke stor litteratur, men effektiv, underholdende ramasjang, god til ferielæsning, og trods alt spændende for fremstillingen af de historiske forhold.
Titel: ConquerorK's vurdering:
Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men jeg kom på trods af min blandede vurdering af 1Q84 til at købe en Murakami-bog mere med på vej på juleferie (en beslutning om at teste den store Murakami-hype grundigere af, måske, eller måske snarere panik i boghandlen i lufthavnen….).
Som andre Murakami-bøger er Kafka på stranden heller ikke specielt spændende skrevet, rent sprogligt, men den har denne sære, dragende stemning, som får en til at vende siderne hurtigt. >> Læs videre
Første krimi i en serie med den overvægtige, singaporeanske, turbanklædte sikh Inspector Singh, der turnerer rundt i Asien. Som krimi er den kedelig, men har man været i Malaysia er den lidt sjov, fordi den udspiller sig primært i Kuala Lumpur og på Borneo.
Titel: A Most Peculiar Malaysian MurderK's vurdering:
Speciel roman om et fiktivt venskab mellem pianisten Glenn Gould og to helt fiktive østrigske komponister, der mødes som studenter hos komponisten Vladimir Horowitz. Om hvordan kunstnerisk ambition og for så vidt stort talent kan demotiveres og tilintetgøres og ultimativt kan føre til selvdestruktion i mødet med og vurderingen op mod det aldeles sublime (her personificeret ved Gould). >> Læs videre
Medlemmer af den store Murakami-menighed bør læse det følgende med forsigtighed:
I dette seneste og største Murakami-værk får man i modsætning til i novellesamlingen After the Quake, som jeg læste for nyligt, rigeligt tid til at opholde sig hos hovedpersonerne (henover knap 1.000 sider i alt). Det viser personerne sig dog ikke at blive synderligt mere interessante af. >> Læs videre
Novellesamling – hvor alle noveller på den ene eller anden måde tager (metaforisk) afsæt i jordskælvet i Kobe, Japan i 1995. Alle noveller er udmærket fortalt og læsevenlige. Ville blot have ønsket, at man som læser havde fået lov at opholde sig lidt længere hos de personer, Murakami lige akkurat når at få karakteriseret i de små historier, inden de er forbi. Det er derfor, jeg ikke læser noveller, husker jeg mig selv på (igen, igen).
Forfatter: Haruki Murakami Titel: After the Quake Opr.udg.: 2002 Forfatternationalitet: Japan Læst: November 2012Helt sjov lille satirisk bog om det engelske kongehus’ fortrædeligheder og om kærligheden til læsning. Sympatisk, men også en bagatel.
Titel: En kongelig læserK's vurdering:
Seneste roman fra David Vanns hånd. En grum, sort-humoristisk, men også indlevet fortælling om en socialt svært dysfunktionel amerikansk “white trash” familie. Den er ok, men jeg kunne bedre lide hans “Legend of a Suicide“.
Opdatering 17/6-2014: Dirt er den 10. juni 2014 udkommet på dansk som “Jord” oversat af Claus Bech (Gyldendal).
Titel: DirtK's vurdering:
På mange måder en rigtig, rigtig flot roman. Et meget gribende og næsten ubærligt portræt af en kvinde – som pige, hustru, elsker, ven, men især og helt overvejende og overvældende som mor i dyb angst for at miste sin søn, bogstaveligt-fysisk som soldat i krigen og i overført betydning følelsesmæssigt. Det er meget flot. >> Læs videre
Dårlig. Dårlig idé at købe bøger alene på grund af et flot omslag og lækker finish. Ifølge en anmelder på bagsideklappen er denne “magnificent book” som resultatet af Joseph Heller og Raymond Chandler, der kappes om, hvem der kan skrive mest som Tolstoj….. (det må desværre have været Heller og Chandler som infantile teenagere under den misforståelse, at Tolstoj skulle være en underlødig popmusikvideoproducent….). Frarådes.
Titel: The Dead do not ImproveK's vurdering:
Russisk-ukrainsk samfundssatirisk krimi. Der er en pingvin med, og det er godt. Ellers ikke så voldsomt spændende.
Titel: Døden og en pingvinK's vurdering:
OK, sjov, samfundskritisk indisk roman (á la Slumdog Millionaire).
Titel: The White TigerK's vurdering:
Udmærket krimi. Ikke at forveksle med Anders Bodelsens gamle krimi med samme titel.
Titel: Tænk på et talK's vurdering:
Endnu en pudseløjerlighed fra Kaufman, denne gang i rigtig romanlængde, men ikke desto mindre en bagatel ift den ellers meget kortere “Alle mine venner er superhelte“.
Titel: The Water Proof BibleK's vurdering:
Syv selvstændige, men (i temaer og delvist i persongalleri) sammenhængende historier i velkendt Faulkner-stil. Tematiserer fra forskellige vinkler forholdet mellem sorte og hvide i sydstaterne i slutningen af det 19. årh samt forholdet mellem natur og mennesker.
Nogle af historierne er urimeligt svære at læse og forstå, men samlet set endnu en givende Faulkner-læseoplevelse (men lidt hård ferielæsning, som det var for mig). Især de lange og tålmodige beskrivelser af fritidsjægere på bukke- og bjørnejagt i skovene er flotte og gribende (og efter min mening langt bedre end Thoreaus klassiske, men mere akademiske tilgang til livet i skovene i Walden).
Titel: Go Down, MosesK's vurdering:
Fjerde del af Djenghis Khan-serien (Conqueror series) Nu er vi nået til perioden, hvor Djenghis’ søn Ogedai var stor-khan. Fortsat underholdende historisk funderet ramasjang. Bedre end nr. 2 og 3.
Man kan aflæse, at jeg har været på ferie, når der er Iggulden-bøger på listen – lette og uforpligtende page turners, egnet til flyet eller strandbaren efter mange øl.
Titel: Empire of SilverK's vurdering:
Portræt af Leonardo med fokus på hans videnskabelige tanker og fund. Interessant nok som sådan, men man kan godt blive lidt træt af forfatterens næsegruse beundring for Leonardo – som f.eks. bringer ham ud i erklæringer om, at Leonardo må betragtes som “den sande grundlægger af moderne videnskab”, >> Læs videre
Ligesom Kaufmans “Alle mine venner er superhelte” er dette også en charmerende, pudsig lille sag, om end ikke i samme klasse som superheltebogen. Mange små, sjove indfald.
Som f.eks. kvinden, der finder Gud: Hun finder ham under sofaen, da hun leder efter tv-fjernbetjeningen, og han er helt som forventet i kjortel og sandaler og har langt hvidt skæg. Men da han også er lidt nusset efter at have ligget under sofaen, tager hun ham med på vaskeri. >> Læs videre
Et 800 siders monstrum. Litterært meget ambitiøs (overambitiøs). Den er bare ikke særlig godt skrevet: PE vil gerne være meget litterær, meget intellektuel, meget dannet, meget pudsig, men det lykkes ikke godt nok til, at jeg orkede at hænge på hele vejen. >> Læs videre
Jeg ville gerne kunne anbefale denne anmelderroste bog. Ideen er lovende: En roman fortalt med afsæt i historiske begivenheder i Paris i årene lige op til den franske revolution. Om den unge ingeniør, som får til opgave at stå i spidsen for opgravningen og nedrivningen af kirkegården henholdsvis kirken Les Innocents de Paris, som var blevet for fyldt, og blev ryddet for at skabe plads til markedspladsen Les Halles midt i Paris.
Der er lagt op til portræt af en tid med righoldig symbolik. Men som roman fangede den ikke rigtigt mig – lidt kedelig, faktisk.
Opdatering: Bogen blev udgivet på dansk i maj 2013 af forlaget Turbulenz som “De uskyldige” oversat af Birgitte Brix.
Titel: PureK's vurdering:
