K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur / Romaner og noveller

Jim Crace: Harvest

Af ,

Jim Craces Harvest er en fejende flot skrevet roman, der smager af senmiddelalder, sensommer, gyldent korn og svampe. Det er en bog om den potentielle ondskab, der lurer under overfladen i selv tilsyneladende harmoniske sociale relationer, fortalt på et historisk bagtæppe udgjort af den engelske enclosurebevægelse.

Harvest starter og slutter med ild. På bogens første side vågner beboerne i en lille, unavngiven landsby i en ubestemt tidsalder op til synet af to røgsøjler. Den ene kommer fra et bål, som tre nyankomne, to mænd og en kvinde, har tændt i udkanten af landsbyens marker for i overensstemmelse med tidens skik og brug at markere deres ankomst. Den anden røgsøjle kommer fra den bonus pater-agtige herremands lade, der er i brand. >> Læs videre

László Krasznahorkai: Modstandens melankoli

Af ,
Skriv en kommentar

Ungarnske László Krasznahorkai blev i maj 2015 tildelt den prestigefyldte The Man Booker International Prize 2015. Prisen uddeles for et samlet forfatterskab skrevet på eller oversat til engelsk (og ikke for en enkelt bog oprindeligt skrevet på engelsk som tilfældet er for The Man Booker Prize)

Tilfældet (eller hvad det nu var?) ville, at Forlaget Sisyfos netop på dette tidspunkt var klar med den første danske oversættelse nogensinde af en bog af Krasznahorkai, hans angivelige hovedværk fra 1989, Modstandens melankoli. God timing, må man sige.

Jeg må tilstå, at jeg aldrig før havde hørt om Krasznahorkai, formentlig fordi han ikke har været oversat til dansk. Forstå det, hvem der kan. For bedømt på Modstandens melankoli, så er der ingen tvivl om, at Krasznahorkai bør regnes med i den helt tunge sværvægterklasse på verdenslitteraturscenen. >> Læs videre

Harald Voetmann: Syner og fristelser

Af ,
Skriv en kommentar

Harald Voetmann excellerer igen i sin nyeste roman i det ækles æstetik. Og han gør det virtuost som få. På samme niveau kan jeg umiddelbart faktisk kun komme i tanker om fransk litteraturs enfant terrible Céline, men han mangler Voetmanns humor. For hos Voetmann er det grimme og det ækle ikke bare grimt og ækelt, det er en sproglig fest, et rullende og trompetspillende cirkusoptog af det ene mere groteske optrin efter det andet i sprudlende, middelalderlig sprogdragt.

Jeg var ret begejstret for Voetmanns forrige bog. Alt under månen (2014), og Syner og fristelser er næsten lige så god. Faktisk er den sidste på sin vis mere stramt og for så vidt bedre komponeret end forgængeren. Syner og fristelser mangler dog det spraglede katalog af frastødende og såre menneskelige typer, der befolkede Voetmanns udgave af Tycho Brahes Hven i Alt under månen. >> Læs videre

Kim Leine: Afgrunden

Af ,
Skriv en kommentar

Kim Leines seneste mursten af en bog er en flot fortalt historisk roman af episk tilsnit, som både giver et tidsbillede af en dramatisk periode i dansk, finsk og tysk historie, og et portræt af to mænd i moralsk frit fald. Den er næsten lige så god som Profeterne i Evighedsfjorden.

I romanen følger vi to danske mænd, de enæggede tvillinger Kaj og Ib Gottlieb fra deres ungdom til deres død, med enkelte tilbageblik på barndommen. Historien fortælles skiftevis fra de to brødres perspektiv, dog med overvejende vægt på Kaj.

Som læsere falder vi ved romanens begyndelse ind i brødrenes liv på det tidspunkt, hvor de som unge mænd har afbrudt deres universitetsstudier og nu er på vej til Finland for at deltage i den finske borgerkrig i 1918. De har meldt sig som frivillige på den ‘hvide’ side mod de ‘røde’ og glæder sig til at komme over og slå bolsjevikker ihjel. >> Læs videre

Frøydis Sollid Simonsen: Hver morgen kryber jeg op fra havet

Af ,
Skriv en kommentar

Frøydis Sollid Simonsens (f.1986) kortprosa er fyldt med både poesi, vid og skæv humor. Anbefales.

Hver morgen kryber jeg op fra havet er Frøydis Sollid Simonsens debut som forfatter. Hun er norsk, bosat i København og studerer i Sverige på tegneserieskolen i Malmö. Talentet for at tegne demonstreres også af denne smukke udgivelse, hvis forside og omslagsklapper prydes af Frøydis Sollid Simonsens skæve tegninger (se billede herunder).

Hver morgen kryber jeg op fra havet er en lille bog med en lille historie fortalt i en serie små kortprosastykker, de færreste mere end en side lange, de fleste kortere. Vi følger en jeg-stemme, en ung kvindelig biologistuderende, som læser til eksamen samtidig med, at hun bliver forelsket, får en kæreste og til sidst forladt. >> Læs videre

Arnaud Delrue: Sommer med familien

Af ,
Skriv en kommentar

Ny fransk roman vil gerne være både familiedrama og thriller. Det lykkes i et vist omfang, og historien er sikkert fortalt, men rigtig medrivende bliver det ikke.

Sommer med familien er Arnaud Delrues (f. 1981) debutroman. Historien fortælles i to vekslende spor: Dels et nutidsspor i korte kapitler, hvor vi følger jeg-fortælleren, den unge mand Philippe, der er på vej alene i bil fra det nordlige Frankring sydpå mod Spanien. Dels får vi i tilbageblik historien om de måneder, der er gået umiddelbart forud for bilturen, kombineret med jeg-fortællerens flashbacks endnu længere tilbage i tiden. >> Læs videre

Mark Twain: Adam og Evas dagbog

Af ,
Skriv en kommentar

Mark Twain (1835-1910) skrev for mere end 100 år siden to små tekster om Adam og Evas første tid i Paradiset og på jorden. Adams dagbog blev første gang udgivet i 1993, og i 1905 fulgte Twain op med Evas dagbog, som blev udgivet sammen med en forkortet udgave af den oprindelige Adams dagbog.

Adam og Evas dagbog er en sød og sjov, men også tankevækkende tekst om det menneskelige vilkår, at vi alle på én gang er grundlæggende alene og samtidig kun bliver menneskelige subjekter i relation til andre. Det er samtidig en lille historie om kærlighed, om umuligheden af at forstå et andet menneske og leve sammen, og om hvordan vi som mennesker ikke desto mindre er udleveret til med nødvendighed at gøre det alligevel. >> Læs videre

Staffan Söderblom: Raseriet

Af ,
Skriv en kommentar

Svenske Staffan Söderbloms (f. 1947) lille bog, Raseriet, er en bog om at fortælle sig selv og sin familie. Mere konkret udgøres bogens hovedfokus af jeg-fortællerens bearbejdning af forholdet til faren, som på bogens første side findes liggende på linoleumsgulvet i sit køkken, død efter mange års druk.

Bogen er bygget op som en serie af erindringsglimt fortalt i smuk lyrisk prosa på grænsen til poesi. Det er en meget personlig, meget indadvendt, jeg fristes næsten til at sige egocentreret tekst. Den er fint skrevet, men det er også en tekst, der lukker sig meget om sig selv. Jeg havde lidt svært ved at fatte interesse for den. >> Læs videre

Jan Roar Leikvoll: Sangfuglen

Af ,

Norske Jan Roar Leikvoll (1974-2014) nåede at udgive fire romaner med stor succes i hjemlandet, inden han døde kun 40 år gammel sidste år. Sangfuglen blev hans sidste roman, men den første, der oversættes til dansk.

Sangfuglen er en dystopisk vision over et matriarkalsk bysamfund i en ikke nærmere angivet fremtid. Kvinderne har magten, og mændene er fordrevet til de omkringliggende skove. Enkelte mænd holdes på bordeller til avlsformål, men ellers er mænd forment adgang til bysamfundet og civilisationen. >> Læs videre

Richard Flanagan, The Narrow Road to the Deep North

Af ,
Skriv en kommentar

Tasmanske Richard Flanagans (f.1961) prisvindende roman The Narrow Road to the Deep North udkommer i dag på dansk som Den smalle vej til det dybe nord.

Romanen har høstet overvejende og overstrømmende gode anmeldelser i internationale medier, og da den i 2014 tilmed løb af med den engelske Man Booker Prize, som plejer at være et pålideligt kvalitetsstempel, havde jeg ganske høje forventninger til den.

Men jeg kan desværre ikke tilslutte mig koret af beundrere. Jeg kedede mig det meste af vejen til det dybe nord, som føltes alt for lang og alt for bred (snarere end for smal). For bred i den forstand, at romanen mangler et sikkert fokus og tager for mange afstikkere i handlingen. Og for lang i den forstand, at … ja, at den bare er alt for lang i forhold til, hvad indholdet kan bære. >> Læs videre

Tomas Espedal: Bergeners

Af ,

Norske Tomas Espedal reflekterer i sin seneste bog i vanlig fin stil over temaer som ud- og hjemlængsel, kærlighed og ensomhed, behovet for både at være alene og være sammen, kunst og kunstnere, kendte og ukendte bergensere, regnvejr (meget regnvejr – som i Bergen-agtigt meget regnvejr) og mangt og meget andet.

Stilen i Bergeners er den velkendte fra tidligere bøger som Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv og Mod kunsten: Espedal skriver i en mellemting mellem fiktion og selvbiografi – eller rettere sagt: han skriver fiktionsbiografi ud fra den devise, at (selv)biografi altid også er fiktion og ikke kan været andet. Han blander ubesværet forskellige genrer som dagbogsnotater, biografi, essay og novelle, prosa og lyrik.

Titlen på bogen er naturligvis en hilsen til James Joyces Dubliners, som her er omplantet til Espedals hjemby Bergen. >> Læs videre

Robert Walser: Helblings historie. Små digtninge

Af ,
Skriv en kommentar

Med schweiziske Robert Walsers tekster står vi over for “en, ihvertfald tilsyneladende, fuldstændig hensigtsløs og dog tiltrækkende og tryllebindende sprogforvildelse. Over for en løssluppenhed tillige som opviser alle former fra yndefuldhed til bitterhed.”

Ordene er Walter Benjamins (1892-1944) i et essay fra 1929 om Robert Walser (1878-1956), som er optrykt som efterord til dette udvalg af i alt otte Walser-tekster, udgivet i Forlaget Virkeligs klassikerserie Bestiarium.

Samlingen har undertitlen Små digtninge, og det er meget passende: Den længste tekst er på 12 sider, de korteste bare en enkelt side. >> Læs videre

Nader Ebrahimi: Byen, jeg elskede

Af ,
Skriv en kommentar

Iransk nyklassiker i dansk oversættelse i en smuk, smuk udgave fra Forlaget Korridor.

Den iranske forfatter Nader Ebrahimi (1936-2008) havde jeg aldrig hørt om, da jeg faldt over denne smukke bog på Forlagets Korridors stand under Lille Bogdag i København april måned. Jeg faldt for den lækre udførelse af bogen – og så hjælper det jo også altid lidt på inspirationen, når bogens dansk-iranske oversætter Shekufe Tadayoni Heiberg selv står ved standen og i øvrigt læste op fra bogen på dagen.

Byen jeg elskede udkom første gang i Iran i 1966 og er siden genoptrykt 25 gange i Iran, senest i 2014. Ifølge oversætterens efterskrift opnåede bogen kultstatus blandt unge iranere allerede ved sin første udgivelse – en status, der har overlevet gennem ungdomsgenerationerne frem til i dag. >> Læs videre

Bruno Schulz: Kometen

Af ,
Skriv en kommentar

Bruno Schulz (1882-1942) var en polsk-jødisk forfatter, oversætter, maler og kunstlærer. Han blev i 1942 myrdet af en SS-officer på åben gade i sin hjemby Drohobycz.

Schulz nåede ikke at udgive meget, og en del af hans produktion er gået tabt under Holocaust. På dansk er tidligere udgivet hans to novellesamlinger, Kanelbutikkerne (opr.1934) og Sanatoriet under timeglasset (opr.1937). Og ved årsskiftet 2014/2015 har Forlaget Virkelig nu udgivet denne novelle fra 1938 som en selvstændig bog i forlagets fine serie Bestiarium.

Ifølge omslagsklappen er Schulz’ novelle formentlig inspireret af det undergangshysteri, der greb dele af verden efter kometen Halleys tilsynekomst i 1910. Tidsmæssigt synes fortællingen dog at være placeret lidt tidligere, måske i sidste halvdel af 1800-tallets Europa, selv om Schulz ikke giver nogen præcise anvisninger af tid eller sted.

Kometen er en sprælsk og sprudlende ironiserende collage af drilske og poetiske metaforer over blandt andet tidens fascination af den nye naturvidenskab, som på det tidspunkt stadig i et vist omfang er forlenet med en aura af magi og mysticisme. >> Læs videre

Roberto Bolaño: A little lumpen novelita

Af ,

A little lumpen novelita er ikke andet end en lang novelle eller en meget kort roman, som det også fremgår af titlen. Bogen er opdelt i 16 korte, skarptskårne kapitler, og med rigeligt med tom plads på siderne mellem kapitlerne svarer de 109 sider vel ikke til meget mere end 60 siders tekst.

Men man skal ikke lade sig narre: Bogen rummer mere gods, end dens klejne omfang umiddelbart tilkendegiver. Det er en sær og på overfladen underligt uforløst historie, men der er noget dragende over Bolaños måde at fortælle den på. Fra første til sidste sætning er fortællingen ladet med noget mestendels blot antydet, der skal komme, og som vi fornemmer vil være noget skidt. >> Læs videre

Herta Müller: Mennesket er en stor fasan i verden

Af ,
Skriv en kommentar

Smuk, stærk og grumme grum poetisk roman fra en lille landsby i Ceausescus Rumænien.

Dette er mit første bekendtskab med nobelprisvinderen Herta Müller, men det bliver helt sikkert ikke det sidste (og ikke kun af den grund, at der står yderligere et par af hendes bøger og venter i min reol).

Herta Müller (f.1953) er vokset op i en lille landsby i Rumænien som del af det tysksprogede mindretal. Mennesket er en stor fasan i verden er udgivet i 1986, umiddelbart før hun i 1987 undslap diktaturet og udvandrede til Vesttyskland.

I bogen trækker hun på erfaringerne fra sin opvækst, må man tro, men det er ikke en selvbiografisk roman. Det er derimod et stærkt – og stærkt deprimerende – poetisk vidnesbyrd om diktaturets inderste anatomi. >> Læs videre

Per Lau Jensen: illa Isabella

Af ,
Skriv en kommentar

Ny dansk roman om forholdet mellem en forfatter og hans stof og om Københavns historie i begyndelsen af det 20. århundrede er velskrevet og udmærket underholdende, men indløser ikke fuldt ud sine egne høje ambitioner.

Titlen er ikke en slåfejl, men henviser til en gammel og forsømt herskabsvilla, som spiller en hovedrolle i romanen. Villaen, som ligger i et slidt københavnsk forstadskvarter, har for mange år siden mistet V’et i sit navn på facaden og går nu bare under navnet ‘illa Isabella’. >> Læs videre

Ernest Hemingway: Men Without Women

Af ,
Skriv en kommentar

Når Hemingway er bedst, som han er i flere af de 14 noveller i denne samling, er han fremragende. Når han i andre af dem er knap så god, er hans sprog ikke desto mindre stadig en nydelse at læse.

De 14 noveller er vidt forskellige og bringer os rundt i en god del af de klassiske Hemingway-temaer: Tyrefægtning, boksning, første verdenskrig, skiløb, cykelløb, fiskeri og kærlighed.

Med lidt god vilje kan man tolke titlen på samlingen som et bud på en sammenhængende tråd,men egentlig er der ikke nogen, ud over at de handler om mænd, mere eller mindre uden kvinder. Der behøver heller ikke være en sammenhængende tråd, for de enkelte historier står fint i egen ret. >> Læs videre

Peter Fröberg Idling: Sang til den storm, der skal komme

Af ,
Skriv en kommentar

Roman om Pol Pots ulykkelige kærlighed, tyve år før han blev Pol Pot. Den har gode takter, men er desværre mestendels lidt kedelig.

Historien kender Pol Pot som leder af De Røde Khmerer, der tog magten i Cambodja i 1975 ved en blodig revolution (og omdøbte landet til Kampuchea), og derefter indledte et veritabelt folkemord, som endte med at koste mere end 1,7 millioner mennesker. Begivenheder, der nok kunne give anledning til en del romanstof.

Journalist Peter Fröberg Idling (f.1972) har med sin debutroman Sang til den storm, der skal komme imidlertid sat sig for at fortællle en anden historie fra Cambodja. >> Læs videre

Roberto Bolaño: De vilde detektiver

Af ,
Skriv en kommentar

Roberto Bolaños (1953-2003) anmelderroste De Vilde Detektiver fra 1998 er et vildt og voldsomt, vittigt og vanvittigt monstrum af en roman. Den stritter i alle mulige retninger og er ikke helt nem at fange ind i en anmeldelse.

Men jeg kan jo starte med at slå fast, at bagsideteksten på den danske udgave af romanen ihvertfald ikke giver meget hjælp til at finde ud af, hvad den egentlig handler om. Her hedder det således plat dramatiserende: “Arturo Belano og Ulises Lima, stifterne af en avantgardistisk poesikreds, forlader Mexico City. Deres mål er at finde den hemmelighedsfulde digter Cesárea Tinajero, der årtier tidligere forsvandt i Sonora-ørkenen. Men de to detektiver er selv jaget vildt, og deres forsøg på at indhente fortiden ender i vold, flugt og permanent eksil.” >> Læs videre

Lone Hørslev: Dyrets år. En roman om Marie Grubbe

Af ,
Skriv en kommentar

Det er slet ikke nogen dårlig bog, Lone Hørslev har skrevet om Marie Grubbe. Den rummer sanselighed, kødelighed og erotik. Den giver et levende historisk tidsbillede. Den er for så vidt også udmærket kompositorisk opbygget. Den er bare lidt småkedelig.

Den rørte mig ihvertfald ikke rigtigt. Måske fordi jeg ikke for alvor kunne indleve mig i hovedpersonen Marie Grubbe. Hun virkede lidt træls og lidt for naiv, men frem for alt bare uinteressant. Som læser fandt jeg aldrig nogen interesse for hende, selv om det er hendes indre tanker, der fylder det meste af romanen. Faktisk var der mere liv i nogle af de marginale bipersoner (kokkepigen Drude f.eks.). >> Læs videre

Selma Lagerlöf: Køresvenden

Af ,
Skriv en kommentar

Tidens tand har ikke været helt blid ved Selma Lagerlöfs (1858-1940) fortælling om Køresvenden (1912).

Køresvenden er på én gang en grum og gotisk spøgelseshistorie og en moralsk opbyggelig, kristelig fortælling om skyld, soning og kærlighed i Gud til mennesker.

Hovedpersonen er David Holm, en ondsindet og hadefuld drukkenbolt, som hele sit liv ikke har gjort andet end ondt mod de mennesker, der har elsket ham. I de sidste sekunder, før klokken slår tolv en nytårsnat, falder han død om efter et slagsmål med et par andre drukkenbolte. >> Læs videre

Lev Tolstoj: Ivan Iljitjs død

Af ,
2 kommentarer

Ivan Illijts død ramte mig fuldstændig uventet lige i mellemgulvet og i hjertekulen, ja, den slog helt benene bort under mig.

Givet mit forkendskab til Tolstoj og til denne lille romans klassikerstatus havde jeg forventet en fin roman med litterære kvaliteter, omend måske lidt altmodisch al den stund, at Tolstoj skrev den helt tilbage i 1886. Disse forventninger blev også opfyldt.

Men jeg havde ikke forventet at blive så berørt, at jeg et par gange undervejs simpelthen måtte lægge bogen fra mig og gå fysisk rundt om mig selv nogle gange, før jeg kunne få hold nok på mig selv til at læse videre.

Vel er der gået næsten 140 år, siden Tolstoj skrev sin historie om Ivan Iljitj, men hans behandling af det eksistentielle tema, dette at se sit liv i øjnene i angst for døden under smertefuld sygdom, er universel og kunne lige så godt være skrevet i dag. Her er intet behov for kulturel oversættelse. Tolstoj taler direkte og uden omsvøb til hver enkelt menneske i enhver tid og på ethvert sted. Her godt hjulpet på vej af Marie Tetzlaffs flotte, nye fordanskning. >> Læs videre

Marcel Proust: Sodoma og Gomorra 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 7-8)

Af ,
Skriv en kommentar

Sjæle-botanikeren Proust samler nye arter og udforsker flere aspekter af nogle af de kendte.

Alle de begejstrede superlativer, jeg tidligere har anvendt om de første bind af Prousts store værk, På sporet af den tabte tid, gælder også denne fjerde del af værket (bind 7-8 i den nye danske oversættelse). Jeg var for nogle måneder siden ganske vist tæt på at gå kold undervejs i tredje del af værket, Guermantes’ verden, men med Sodoma og Gomorra er jeg tilbage på sporet. Proust er igen en renlivet fornøjelse at læse.

Sodoma og Gomorra (1-2) udgør samtidig den hidtil mest underholdende del af værket. Bind 1 åbner sågar med et kort kapitel, som efter de søvndyssende middagsselskaber i Guermantes’ verden virker næsten action-præget: >> Læs videre

Judith Schalansky: Giraffens hals

Af ,
Skriv en kommentar

Originalt og sjovt bud på en litterær bearbejdning fra biologilokalet af det østtyske traume efter DDR’s sammenbrud og den tyske genforening. Værd at læse, om end ikke helt igennem vellykket.

Den 55-årige Inge Lohmark er biologi- og idrætslærer på den lille Darwin-skole i en mindre by i Forpommern i det tidligere DDR. Hun er lærer af den gamle skole og holder på orden og disciplin. Hun siger De til eleverne på gymnasieniveau og er ikke er til fals for blødsøden rundkredspædagogik, langmodighed med de dovne og uduelige elever eller utidig indblanding i elevernes sociale relationer. >> Læs videre

Lev Tolstoj: Herre og tjener og andre noveller

Af ,
Skriv en kommentar

Hvis du er i tvivl om, hvorfra Tolstojs klassikerstatus stammer, og ikke orker de store romaner Krig og fred eller Anna Karenina, så læs Herre og tjener.

Herre og tjener (1895) er nok den mest kendte af Tolstojs noveller i denne samling. Med god grund. Den er vitterligt fremragende. Tolstoj skriver her i et kraftfuldt og enkelt sprog, der både rummer skønhed, underspillet ironi, moralsk og social indignation og kærlighed.

Handlingen i historien er for så vidt simpel: En velhavende købmand er opsat på at opkøbe noget skov, inden hans konkurrenter gør det, og begiver sig derfor ud på et langvarigt slæderidt sammen med sin tjener på trods af, at der raser en grum russisk snestorm. Det går selvfølgelig ilde. >> Læs videre

Vladimir Sorokin: Snestormen

Af ,
1 kommentar

Tolstoj på syre – tilsat sci-fi og zombier. Lyder det sært? Det er det også. Det er en vild slædetur, Vladimir Sorokin (f.1955) tager os med på i sin roman Snestormen fra 2010.

Mønsteret i handlingen er for så vidt ret enkelt: Lægen Platon Ilitj Garin hyrer den fattige brødkusk Perkhusja til at transportere sig til landsbyen Dolgoje. I landsbyen hærger en mystisk pestepidemi, og lægen har vaccinen med (man forstår dog efterhånden, at lægen ikke kun er drevet af altruistiske motiver, men også af forfængelig konkurrence med en lægekollega, der allerede er i landsbyen og i gang med at vaccinere).

Men i den russiske isvinter blæser en forfærdelig snestorm. Det, der skulle have været en kort tur på sytten russiske verst, kommer til at tage flere døgn. Og ligesom i den klassiske, russisk-litterære tradition aner man fra starten, at det næppe kommer til at gå godt. >> Læs videre

Michael Kumpfmüller: Livets herlighed

Af ,
Skriv en kommentar

Kafka på stranden kunne Michael Kumpfmüllers roman også have heddet. Hvis altså ikke Murakami havde snuppet den titel til en helt anden slags bog.

I Kumpfmüllers roman handler det imidlertid om “den rigtige” Kafka, Franz K. ham selv. Og om hans store kærlighed i sit sidste leveår i 1923-24, Dora Diamant.

I 1923 møder den 40-årige, tuberkuløse Kafka den 25-årige polske Dora på stranden under et kurophold ved Østersøen. De to forelsker sig lidenskabeligt – om end på en høflig og ordentlig måde – i hinanden. De flytter sammen i Berlin, og da tuberkulosen strammer grebet om Kafka, følger Dora ham også under hans sanatorieophold. Indtil sommeren 1924, hvor han dør i hendes arme. >> Læs videre

Joseph Roth: Den 1002. nat

Af ,
Skriv en kommentar

Joseph Roths (1894-1939) sidste roman fra 1939, som først i 2014 er oversat til dansk, er en ironisk-satirisk sædeskildring fra Wien i slutningen af 1800-tallet.

Handlingen tager sin begyndelse i Persien, hvor den almægtige shah keder sig og derfor beslutter at tage på visit hos den østrig-ungarnske kejser i Wien.

Shahens besøg er for Roth en anledning til at ironisere over datidens Europas romantiserende – og reduktionistiske – ‘orientalisme’, hvilket titlen naturligvis også hentyder til. Roth spidder for eksempel orientalismen i beskrivelsen af de adelige damers fascination af shahen under kejserens store velkomstbal for ham og hans følge: >> Læs videre

Flannery O’Connor: Wise Blood

Af ,

Hvis William Faulkner kan kaldes den litterære fader til den amerikanske southern gothic-genre, så må Flannery O’Connor (1925-1962) være dens moder. O’Connor er mest kendt for sine noveller, hvoraf jeg indtil nu kun har læst nogle få (men hendes Complete Stories står i kø i reolen). Hun nåede i sit korte liv dog også at skrive to romaner, hvoraf Wise Blood var den første.

O’Connors klassikerstatus er velbegrundet: Wise Blood er fremragende – og man behøver som læser ikke at abonnere på O’Connors lettere moraliserende katolicisme for at nyde hendes sprog og sans for det mørkt bizarre og groteske.

Det er til gengæld svært at skrive meget meningsfuldt om Wise Blood uden at røbe en vis del af plottet. Så vær advaret: Der vil være enkelte plot spoilers i det følgende. På den anden side: Hvis du hører til de læsere, der primært nyder en bog for plottets skyld, så er Wise Blood nok ikke noget for dig. >> Læs videre