K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Bloggen

Julio Ramón Ribeyro: Kun for rygere

Af Kasper Håkansson, 4. oktober 2021
4 kommentarer

En sjov, lille sag om en forfatters livslange besættelse af cigaretter. Ikke et stort værk, men ganske pudsig og fornøjelig læsning, som giver appetit på at læse mere Ribeyro.

Den peruanske forfatter Julio Ramón Ribeyro (1929-1994) er i særlig grad kendt for sine noveller. Én af dem er Kun for rygere (opr. 1987), som forlaget Editorial Aurora Boreal sidste år udgav som en selvstændig bog, oversat til dansk af Pia Sloth Poulsen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Latinamerika, Noveller, Peru

Fiston Mwanza Mujila: The River in the Belly

Af Kasper Håkansson, 3. oktober 2021
Skriv en kommentar

“The Congo has no reason to envy other rivers […]. It is a river. It will remain a river. A river without nationality. A free river. An independent river. An uppercase river. A RIVER-RIVER!”

Floden i congolesiske Fiston Mwanza Mujilas digtsamling The River in the Belly er Congo-floden, der med sine 4.6000 km er Afrikas næstlængste flod, efter Nilen, og verdens næststørste målt på vandgennemstrømning, efter Amazonas.

Den faktiske flod løber gennem Den Demokratiske Republik Congo, og den løber som tilstand og historie gennem Mujilas digte, som i en vis forstand kan læses som en hyldest til floden. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Demokratiske Republik Congo, Digte

Sigge Winther Nielsen: Entreprenørstaten

Af Kasper Håkansson, 2. oktober 2021
1 kommentar

Sigge Winther Nielsens Entreprenørstaten har af en debatbog om det danske politiske system at være fået ganske meget opmærksomhed siden udgivelsen i maj 2021. Og det er godt, for han har nogle væsentlige pointer, og debatten om dem fortjener lang levetid. Bogen som sådan lider dog af nogle skavanker. Jeg kunne godt have været forfatterens forsøg på at bedrive en slags “new journalism” foruden. Og så er der alt for mange gentagelser, som gør bogen unødigt lang.

Sigge Winther Nielsen (f. 1982) er ph.d. i statskundskab, tidligere forsker, embedsmand i Finansministeriet og journalist og er i dag vicedirektør i DJØF. I Entreprenørstaten trækker Winther Nielsen på sine erfaringer fra både politologien, journalistikken og arbejdet som embedsmand. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Debat, Politik, Politologi, Samfund

Yoko Tawada: Hvor Europa begynder & En gæst

Af Kasper Håkansson, 26. september 2021
Skriv en kommentar

“De fleste læsere bryder sig ikke om at læse kortere tekster, fordi de ikke har meget tid. De vil hellere gå en tur i en stor roman uden at ændre sig. De korte tekster går derimod tur i læsernes kroppe, hvilket læserne finder ret anstrengende.”

Citatet er fra En gæst af Yoko Tawada, og det slog mig personligt som en fin formulering af, hvorfor jeg selv som læser over de seneste år i stigende grad har vendt mig mod noveller og kortromaner frem for de lange, fortællende romaner. >> Læs videre

Arkiveret under: Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Japan, Korridors novellaserie, Kortroman, Noveller, Sibirien, Tyskland

Fiston Mwanza Mujila: Stodderdansen

Af Kasper Håkansson, 20. september 2021
Skriv en kommentar

Det livsfarlige arbejde i Angolas og Zaires diamantminer. En kaotisk og blodig borgerkrig. Vilkårlig vold i hænderne på et diktatorisk regimes efterretningstjenester. Profeter, medicinmænd og kloge koner. Limsniffende gadebørn. Drømmen om et bedre liv degenereret til penge, penge, penge. Det hele leveret til rytmerne af inciterende, congolesisk rumba og blandet med masser af øl og sprut. Sådan går Stodderdansen i Fiston Mwanza Mujilas anden roman.

Fiston Mwanza Mujilas (f. 1981) debutroman, Tram 83 (opr. 2014, eng. 2015, da. 2017), slog mig helt bagover i begejstring, da jeg læste den i den engelske oversættelse for omtrent fem år siden. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Angola, Demokratiske Republik Congo, Zaire

Karin Boye: Kallocain

Af Kasper Håkansson, 15. september 2021
3 kommentarer

“For fremtiden vil ingen forbryder kunne skjule sandheden. Ikke engang vores egne inderste tanker er længere vores egne – sådan som vi med urette hidtil har troet.”

Svenske Karin Boyes dystopiske fremtidsroman Kallocain (opr. 1940) á la Orwell og Huxley er fornyligt nyoversat til dansk. Et must-read inden for klassisk dystopisk sci-fi, selv om den er lidt stiv i formen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Dystopi, Norden, Science Fiction, Sverige

Jon Fosse: Melancholia I-II

Af Kasper Håkansson, 3. september 2021
3 kommentarer

Melancholia fremhæves ofte som et af Fosses hovedværker. Det er nu ikke det bedste, jeg har læst af ham. Personligt foretrækker jeg de senere Morgen og aften og Andvake-trilogien. Men det siger nu mest om de sidstnævntes mesterlighed, for Melancholia er også en fremragende bog.

Melancholia fremstår dog ikke ligeså helstøbt som de nævnte. Og for min smag løber Fosses karakteristiske stil med de mange besværgende gentagelser lidt af med ham i dele af værket. Andet bind er imidlertid det hele værd. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Lars Hertervig, Norden, Norge

Yū Miri: Tokyo Ueno Station

Af Kasper Håkansson, 29. august 2021
Skriv en kommentar

Underlig. I nogle stræk fascinerende. I nogle samfundskritisk relevant. I nogle rørende. I andre stræk virkelig kedelig. Underlig.

Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad jeg skal mene om Tokyo Ueno Station af japanskfødte og i Korea bosiddende Yū Miri (f. 1968). Det er en ganske ambitiøs roman. Den har mange eksperimenterende kvaliteter. Men jeg synes ikke helt, at den lykkes. Bortset fra, at jeg ikke er helt sikker på, hvad det er, den gerne vil lykkes med. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Yōko Tawada: Udsendingen

Af Kasper Håkansson, 29. august 2021
Skriv en kommentar

Yōko Tawada har fået en spændende idé i form af en dystopisk fremtidsvision om et samfund, hvor det meste af verden er blevet giftig, hvor børnene fødes syge og skrøbelige, mens de gamle bare bliver ældre og ældre og må forsørge de unge. Desværre har hun ikke samtidig fået en idé til en god historie i denne fremtidsverden. Og det gør i sidste ende Udsendingen til en noget kedsommelig affære.

Japanske Yōko Tawada (f. 1960) kender vi her på bloggen fra hendes fine kortroman Brudgommen var en hund og novellen Time Differences. Udsendingen (opr. 2014) er den seneste udgivelse af Tawada på dansk – oversat til lydefrit dansk af Mette Holm. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Science Fiction

David Diop: At Night All Blood is Black

Af Kasper Håkansson, 17. august 2021
Skriv en kommentar

Dette års vinder af The Booker International Prize er først og fremmest en skræmmende kortroman om, hvordan krigens rædsler driver en ung mand ud i blodtørstigt vanvid. Samtidig en historisk roman om Frankrigs brug af senegalesiske soldater som foder for maskingeværkuglerne i skyttegravene under Første verdenskrig.

David Diops anden roman, At Night All Blood is Black (opr. 2018, oversat til engelsk af Anna Moschovakis i 2020), vandt i juni 2021 årets International Booker Prize – foran blandt andre shortlistede danske Olga Ravns The Employers (da. De ansatte) og Éric Vuillards The War of the Poor. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Frankrig, Senegal

Hermann Hesse: Demian

Af Kasper Håkansson, 15. august 2021
Skriv en kommentar

“Min historie er ikke behagelig, den er ikke sød og harmonisk som de opfundne historier, den smager af meningsløshed og forvirring, af vanvid og drøm som alle menneskers liv, når de ikke længere vil lyve for sig selv.”

Herman Hesse (1877-1962) skrev Demian i 1917, og den blev udgivet som bog første gang i 1919 under forfatterpseudonymet Emil Sinclair, navnet på romanens jeg-fortæller. Først 16 oplag senere i 1920 trådte Hesse frem som forfatteren. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Tyskland

Sun Pin: De tusind bæsters nat

Af Kasper Håkansson, 10. august 2021
Skriv en kommentar

“Hun hørte en knogle sprække et sted i kroppen, noget jamrede, som om et lille dyr sad indespærret der. En strejfende kat, en hamster, et eller andet.”

Den kinesiske forfatter Sun Pin (f. 1983) kender vi her på bloggen fra kortromanen Uendelig lidelse. De tusind bæsters nat er ligesom denne udgivet i Forlaget Korridors novellaserie og ligeledes oversat til smukt dansk af Sidse Laugesen, forlagets “hus-oversætter” fra kinesisk. Bogens design holder også den høje standard, vi er vante til fra Korridor. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Kina, Korridors novellaserie, Kortroman

Can Xue: Kærlighed i et nyt årtusind

Af Kasper Håkansson, 10. august 2021
1 kommentar

“Jeg har sunget Kameliadamen i fyrre år. Hvad synes du?”
“Jeg, jeg er lidt forvirret – nu her i teatret …”
“Præcist, unge ven! Det var dog en fantastisk respons, du værdsætter mit arbejde!”

Citatet ovenfor fra Kærlighed i et nyt årtusind af kinesiske Can Xue (f. 1953) indgyder mig en smule fortrøstning. Måske har jeg fanget noget rigtigt? I hvert fald var min forvirring stor både under og efter endt læsning af bogen, som udkommer på dansk i dag på Forlaget Korridor i Sidse Laugesens fine oversættelse. Men min fascination var næsten lige så stor. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Kina

Neal Ashley Conrad: Sandhed og intet andet end sandhed. Lille encyklopædi om Marcel Proust og På sporet af den tabte tid

Af Kasper Håkansson, 5. august 2021
1 kommentar

En herlig bog om Proust og På sporet af den tabte tid, som man kan blive klogere af, og som ikke mindst inspirerer til at (gen)læse Prousts kæmpeværk med nye øjne. På én gang akademisk lærd og legende let i sin tilgang og først og fremmest båret af en smittende begejstring for Proust.

Jeg har tidligere på sommeren omtalt Neal Ashley Conrads registerbind til den nye danske oversættelse af På sporet af den tabte tid, som jeg var lidt forbeholden overfor. Sandhed og intet andet end sandhed kan jeg til gengæld fuldt ud anbefale til Proustlæseren, både til den læser, der er i gang med værket, og den, der allerede har læst det. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Litteratur, kunst og kultur, Nyere udgivelser, Sagprosa
Tags: Marcel Proust, På sporet af den tabte tid

Marcel Proust: Den genfundne tid 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 12-13)

Af Kasper Håkansson, 4. august 2021
7 kommentarer

Halleluja! Hvilken finale! Sidste del af Prousts monstrøse magnum opus binder det hele sammen og er i sig selv en så udsøgt fornøjelse, at jeg føler mig fristet til bare at starte forfra med en genlæsning af hele værket med det samme.

Jeg har været på sporet af den tabte tid med Marcel Proust i samlet set mere end otte år. Jeg har læst mere end 600 andre bøger ind i mellem, og meget andet af langt større betydning er passeret i mit liv, fra jeg påbegyndte Swanns verden i 2015 til afslutningen af værket med Den genfundne tid. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Frankrig, På sporet af den tabte tid

Cervantes Boghandel, København

Af Kasper Håkansson, 31. juli 2021
1 kommentar

Gode nyheder til spanskinteresserede bogfolk i København og omegn: Byen har fået en ny, lille, charmerende boghandel med fokus på spansk og latinamerikansk litteratur – på spansk og i oversættelse til dansk. Med kvalitetslitteratur på hylderne, hyggelige læsekroge med bløde plyslænestole og kaffe på maskinen.

Cervantes Boghandel slog dørene op for kun godt en uge siden i et lille kælderbutikslokale på Vesterbro. De to initiativtagere er henholdsvis brasilianer og argentiner, bosiddende i Danmark. På boghandelens facebook-side skriver de selv, at formålet med boghandelen er at sprede kendskabet til spansk og latinamerikansk kultur og litteratur. Det vil vi gerne bakke op om, for de spansktalende dele af verden byder på umådelig meget god litteratur. >> Læs videre

Arkiveret under: Boghandeler
Tags: Boghandeler, Boghandeler i København

Cristina Sandu: The Union of Synchronised Swimmers

Af Kasper Håkansson, 26. juli 2021
Skriv en kommentar

En finsk roman med den oversatte titel The Union of Synchronised Swimmers og tilmed et ualmindelig smukt og elegant designet omslag. Det var nok for mig til, at denne kortroman kom ned i indkøbskurven på et af sommerens boghandelbesøg.

Det er dog en tilsnigelse af kalde det en roman. Der er reelt tale om seks selvstændige noveller, som kun er bundet meget løseligt sammen af en rammehistorie. Rammehistorien udgør en syvende novelle i sig selv, der blot er fortalt brækket op i syv korte bidder som “mellemlægspapir” mellem de øvrige seks noveller. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Finland, Kortroman

Ian McEwan: The Cockroach

Af Kasper Håkansson, 24. juli 2021
Skriv en kommentar

Da kakerlakken Jim Sams en morgen vågner fra urolige drømme, finder han sig i en seng forvandlet til en uhyre skabning, nærmere bestemt den engelske premierminister. Liggende på ryggen ville hans små brune ben normalt have sprællet glade i luften, men nu ser han kun fire store kødfulde lemmer, som ligger dvaske ned langs hans sider. Ved en grotesk omvending ligger alt hans kød tilmed blottet uden på hans skelet.

Nogenlunde sådan begynder Ian McEwans satiriske kortroman fra 2019 om det britiske Brexit. Indledningen er naturligvis en parafrase over Franz Kafkas Forvandlingen, og det er jo meget sjovt i sig selv. Herfra ophører referencerne til og ligheden med Kafka imidlertid. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Komedie, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kortroman, Satire, Storbritannien

Éric Vuillard: The War of the Poor

Af Kasper Håkansson, 23. juli 2021
Skriv en kommentar

Hvad er egentlig meningen med Éric Vuillards The War of the Poor (opr. 2019, eng. 2021) om den radikale, tyske reformator, teolog og bondeoprørsleder Thomas Müntzer? Er det populærvidenskabelig historieformidling? Er det fiktion? Eller er det egentlig et pamfletagtigt essay primært drevet af et politisk budskab til vor egen tid?

Det er ikke så nemt at afgøre, og det er et af problemerne ved bogen. Ikke at jeg har noget imod eksperimenterende genreblandinger som sådan, men hvis man som forfatter ikke rigtig kan bestemme sig for et fokus, så risikerer resultatet at blive uskarp set fra alle vinkler. Og det synes jeg desværre sker for Vuillard her. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Essays, Historie, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Essay, Frankrig

Hye-Young Pyun: The Hole

Af Kasper Håkansson, 15. juli 2021
Skriv en kommentar

Skuffende og kedsommelig sydkoreansk roman, som gerne vil være en raffineret, psykologisk thriller om fysisk og mental isolation, men som har for lidt substans at byde på og dertil er skrevet i et tamt og fladt sprog.

Min foretrukne måde at finde nye bøger på er ved at ose rundt i fysiske boghandlere og lade mig inspirere af boghandleranbefalinger, en fængende titel, bagsideomtalerne eller bare et spændende omslag. Nogle af mine bedste og mest overraskende positive bogoplevelser har jeg fået på den måde. Men det går ikke altid godt. Således ikke i tilfældet The Hole af Hye-Young Pyun. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Sydkorea

Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis

Af Kasper Håkansson, 15. juli 2021
Skriv en kommentar

Rakel Haslund-Gjerrild har begået et vidunderligt romanportræt af en af de store og allermest flamboyante skikkelser i den danske kunstverden omkring forrige århundredskifte, maleren Kristian Zahrtmann. Som helhed har romanen dog lidt svært ved at samle sig.

I forlængelse af min læsning af Jesper Wung-Sungs fiktive, litterære portræt af maleren Vilhelms Hammershøis kone, Ida, i Kvinde set fra ryggen, fortsætter jeg med en anden af forårets danske, litterære kunstnerbiografier. Vi er i samme periode, men hos Rakel Haslund-Gjerrild (f. 1988) gælder det Kristian Zahrtmann (1843-1917). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Romanbiografi

Jesper Wung-Sung: Kvinde set fra ryggen

Af Kasper Håkansson, 13. juli 2021
2 kommentarer

Jesper Wung-Sung lykkes på fornem vis med at give en stemme til kunsthistoriens mest berømte ryg og nakke i dette velskrevne romanportræt af Ida Hammershøi, maleren Vilhelm Hammershøis kone og foretrukne model.

Uanset om man er fan eller ej, så kender vi alle sammen de gentagne motiver fra Hammershøis berømte malerier: En stillestående opstilling med en kvinde i mørk kjole set fra ryggen på en gråmeleret baggrund af trist væg, måske et vindue eller en dør, måske en kaffekande eller en skål i forgrunden.

Den gennemgående model, kvinden med ryggen til, kender vi til gengæld ikke så meget til. Hun var Hammershøis kone, Ida Hammershøi, født Ilsted (1869-1949). Jesper Wung-Sung (f. 1971) har med romanen Kvinde set fra ryggen sat sig for “at vende hende mod verden og give hende en stemme,” som det hedder i bagsideteksten. Det lykkes ganske godt. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Romanbiografi

Carmen Laforet: Nada

Af Kasper Håkansson, 6. juli 2021
1 kommentar

Spansk nyklassiker, som skal læses for sit portræt af en degenereret familie i efterdønningerne af Den spanske borgerkrig. Set fra nutiden bærer den dog præg af at være en debutants første roman og er lidt for usandsynligt melodramatisk for denne læsers smag.

Carmen Laforet (1921-2004) var bare 23 år, da hendes debutroman Nada (1945) vandt den prestigefyldte, spanske litteraturpris Premio Nadal, og hun blev snart udråbt til det store, nye håb i spansk efterkrigslitteratur. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Catalonien, Spanien

Medardo Fraile: Things Look Different in the Light

Af Kasper Håkansson, 4. juli 2021
Skriv en kommentar

Hvor er der dog mange fabelagtigt gode forfattere derude i verden, som vi endnu har til gode at få oversat til dansk (i større omfang). En af dem er spanske Medardo Fraile, som gennem en menneskealder har forsynet den spankstalende del af verden med sublime noveller.

Man ferierer i Spanien, og der er røget et par spanske forfattere fra hylden med i feriekufferten. Things Look Different in the Light af Medardo Fraile (1925-2013) samlede jeg op i en boghandel i Madrid for et par år siden – uden at jeg mindes nogensinde at have hørt om Fraile før. Men nogle gange er man heldig – og dette var en gangene. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Noveller, Spanien

Jacques Chessex: Vampyren fra Ropraz

Af Kasper Håkansson, 3. juli 2021
Skriv en kommentar

En slags litterær “reportage” om unævnelige forbrydelser og et muligt justitsmord i en lille schweizisk landsby i begyndelsen af det 20, århundrede. Og om de fortrængte skammelige hemmeligheder på bunden af menneskeheden, der så let kan skabe uhyrer af sine egne ofre. Fortalt i stram og inciterende prosa. Det er virkelig ubehagelig læsning. Og det er rasende godt.

Forlaget Sidste århundrede er efter eget udsagn stiftet med det formål at udgive overset litteratur i dansk oversættelse. Og det er der siden forlagets oprettelse i 2015 kommet en række fine udgivelser ud af. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Kortroman, Schweiz

Samanta Schweblin: Kentuki

Af Kasper Håkansson, 3. juli 2021
Skriv en kommentar

Små, fjernstyrede, mekaniske plyskæledyr indtager stuerne i en verdensomspændende modebølge. Men hvem er i kontrol: Ejerne af legetøjet eller dem, der styrer det – og hvad gør det ved dem? Samanta Schweblin har skrevet en undeholdende, futuristisk kommentar til vores selveksponering på nettet.

Argentinske Samanta Schweblins debutroman Redningsafstand var en fascinerende og foruroligende affære, som fortjent har høstet meget anerkendelse verden over. Jeg blev selv indfanget og besnæret (og skræmt) af den, om end den var mig en tand for uforklaret til at komme helt op at ringe. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Argentina, Latinamerika

Marcel Proust: Albertine forsvundet (På sporet af den tabte tid, bind 11)

Af Kasper Håkansson, 2. juli 2021
4 kommentarer

I sjette del af Marcel Prousts udforskning af erindringens natur sættes fokus på glemslen som en uadskillelig del af erindringen og som en nødvendighed for, at vi kan bevæge os videre i livet.

Femte del af På sporet af den tabte tid, Fangen (bind 9-10 i den nye, danske udgave), sluttede med, at fortællerens “holdte” kvinde brød ud af sit fangenskab og forlod den sygeligt jaloux Marcel. Hovedparten af de 382 sider i sjette del, Albertine forsvundet, kredser, som titlen antyder, om fortællerens bearbejdning af tabet – som grundlæggende er en glemselsproces. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Frankrig, På sporet af den tabte tid

Neal Ashley Conrad Thing: På sporet af den tabte tid – Et overblik. Resumé- og registerbind

Af Kasper Håkansson, 29. juni 2021
3 kommentarer

Et opslagsværk og en guide til Prousts megaroman På sporet af den tabte tid. Nyttigt, men ikke helt dækkende nok til at kunne kaldes et ideelt opslagsværk.

Det kan være en udfordring at bevare overblikket over Prousts 4.466 sider lange romanværk. Især, hvis man – som jeg har gjort – læser det over flere år. Her kan Et overblik. Resumé- og registerbind ved den danske Proust-ekspert Neil Ashley Conrad Thing vise sig ganske nyttigt. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Litteratur, kunst og kultur, Sagprosa
Tags: Danmark, På sporet af den tabte tid

Marcel Proust: Fangen 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 9-10)

Af Kasper Håkansson, 27. juni 2021
2 kommentarer

Verden åbner op, og vi kommer gradvist ud af vores huler for at indhente det tabte. Hvad kunne være mere passende i denne tid end at genoptage læsningen af På sporet af den tabte tid?

Tilmed falder det sådan, at jeg nu er nået til romanværkets femte del (bind 9 og 10 i den danske udgave fra Multivers) med den yderligere coronaaktuelle titel, Fangen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Frankrig, På sporet af den tabte tid

Enheduana: Dronning over verdens magter

Af Kasper Håkansson, 11. juni 2021
Skriv en kommentar

KAPANG! 4.300 års lagring i kileskrift har ikke frataget den sumeriske ypperstepræstinde Enheduanas power-digt meget saft og kraft. Dronning over verdens magter i Sophus Helles flotte danske gendigtning fremstår helt frisk, vild og voldsom og i allerhøjeste grad læseværdig.

Og så kommer den danske version fra 2020 tilmed flot gennemillustreret af Johanne Helga Heiberg, hvis illustrationer emmer af samme kraft som teksten og fortolker den på fornem vis. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Asien, Irak, Mellemøsten, Mesopotamien, Sumer, Ur

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Interim pages omitted …
  • Side 12
  • Side 13
  • Side 14
  • Side 15
  • Side 16
  • Interim pages omitted …
  • Side 47
  • Go to Next Page »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 375 følgere

Mest læste seneste uge

  • Jenny Erpenbeck: HjemsøgelseJenny Erpenbeck: Hjemsøgelse Med et sommerhus ved en sø i det berlinske opland som en slags prisme fortæller…
  • Gyrðir Elíasson: StumfilmeneGyrðir Elíasson: Stumfilmene “Under tornadoen kom han uforvarende til at smække yderdøren på katten, som deltes i to.…
  • Martin A. Hansen: LøgnerenMartin A. Hansen: Løgneren “Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø,…
  • Giuliano da Empoli: Rovdyrenes tidGiuliano da Empoli: Rovdyrenes tid “Rovdyrenes tid står for døren, og overalt udvikler tingene sig på en sådan måde, at…
  • Solvej Balle, Om udregning af rumfangSolvej Balle: Om udregning af rumfang I-IV ”Det utænkelige er noget, vi bærer med os hele tiden. Det er allerede sket: vi…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Verdens vigtigste bog. Kristendommen, Bibelen og vores verden: “Som supplement kan man læse “Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd” af Max Weber.” sep 10, 22:39
  • Kasper Håkansson on Anna Kavan: Is: “Tak for pæne ord om anmeldelsen 😊.” aug 17, 06:14
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak. Anbefaling er noteret. Jeg har også kigget i retning af Millers bøger, så det kan være, at Kirke skal…” aug 17, 06:13
  • Mie on Foreslå en bog: “Kirke af Madeline Miller -jeg har aldrig vidst så meget om græsk mytologi så denne skønlitterære bog var en rigtig…” aug 16, 07:20
  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.335)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.240)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.089)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 375 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz