K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur

Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway

Af Kasper Håkansson, 20. marts 2025
1 kommentar

En langsom thriller med en dansk gymnasielektor i rollen som ufrivillig helt i en spionhistorie, der udspiller sig i Florida og især Cuba. Miljøbeskrivelserne fra Cuba bærer det lidt tynde plot igennem. Og så er (myten om) Hemingway en lille smule med hele vejen.

Min anledning til at interesse mig for Leif Davidsens thriller På udkig efter Hemingway (2008) var et nyligt ferieophold i Cuba (som til en vis grad har plaget følgere af disse noter i de seneste uger, og jeg kan lige så godt annonce på forhånd, at jeg muligvis ikke er helt færdig cubansk litteratur i denne omgang, selv om jeg har haft et par afstikkere til andre dele af Latinamerika). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Cuba, Danmark, Hemingway, Thriller

Roque Larraquy: Comemadre

Af Kasper Håkansson, 11. marts 2025
Skriv en kommentar

Af med deres hoveder!!!! Comemadre er en vidunderligt gakket og grotesk, men samtidig skarp og vittig satire over den moderne kropsforståelse, som den udfolder sig i hele spændet fra klassisk eksperimentel videnskab til nutidig performance- og installationskunst. Roque Larraquy hiver sine læsere rundt ved næsen på måder, så selv Gogol ville blive flov – mens Monty Python ville se en åndsfælle.

Comemadre (opr. 2010, eng. 2018) af argentinske Roque Larraquy (f. 1975) er ikke som de fleste romaner. Det gælder i flere henseender. Ikke alene er bogen opdelt i to distinkte fortællinger, som foregår med ca. éthundrede års tidsmæssig distance. De to fortællinger er også tematisk helt forskellige, ihvertfald for en umiddelbar betragtning. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Argentina, Guillotinering, Horror, Latinamerika, Performancekunst

Mayra Montero: In the Palm of Darkness

Af Kasper Håkansson, 8. marts 2025
Skriv en kommentar

En herpetologisk thriller fra Haiti om truede frøer, truede ægteskaber og truede befolkninger.

Det er nogle uger siden, jeg læste In the Palm of Darkness, da jeg i en periode ikke lige har haft mulighed for at komme til tasterne med boganmeldelser. Det siger måske noget om bogen, at jeg her et par uger efter havde svært ved umiddelbart at genkalde mig handlingen. Den gjorde med andre ord ikke så stort indtryk på trods af, at Mayra Montero tydeligvis har ret store ambitioner med den. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Caribien, Cuba, Frøer, Haiti, Herpetologi, Latinamerika, Puerto Rico

Marcial Gala: Call Me Cassandra

Af Kasper Håkansson, 14. februar 2025
Skriv en kommentar

En god idé, fortællemæssigt interessant udført, kreativ og velskrevet. Der er gode ting at sige om Marcial Galas roman om en ung, cubansk transvestit med synske evner, der indrulleres i Fidel Castros krig i Angola. Desværre afmonterer bogens egen grundidé den spænding, historien ellers kunne have opretholdt. I stedet føles bogen med sine mange gentagelser alt for lang.

Romanens hovedperson og fortæller, den unge cubanske mand Raúl Iriarte, har hele sit liv vidst, at han var født i en forkert kønnet krop. Allerede som barn yndede han at klæde sig i pigetøj, og som ung går han i byen forklædt som pige. En ikke ufarlig fornøjelse, da homoseksualitet i Cuba i 1970’erne er forbudt ved lov og strafbart. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Angola, Caribien, Cuba, Homoseksualitet, Krig, Latinamerika, Queer, Transvestit

Elmore Leonard: Cuba Libre

Af Kasper Håkansson, 11. februar 2025
Skriv en kommentar

Udmærket underholdende western-ramasjang i historiske omgivelser i form af Cuba i tiden omkring den spansk-amerikanske krig i 1898.

Følgere af disse bognoter kan aflæse, at K er på ferie, når der begynder at optræde historiske ramasjangromaner i spalterne. Her er det én af amerikanske Elmore Leonard, som nogle sikkert kender for hans noir-krimier, men han har også begået en del westernromaner. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Krimi, spænding og ramasjang, Skønlitteratur
Tags: Cuba, Den spansk-amerikanske krig, Latinamerika, Ramasjang, USA, Western

Leonardo Pandura: Den ulastelige cubaner

Af Kasper Håkansson, 7. februar 2025
Skriv en kommentar

Det bliver nok ikke Leonardo Padura, der omvender mig til krimigenren. Heller ikke selv om hans Havanakvartet om kriminalkommissær Conde for så vidt rummer interessante kig ind i cubansk kultur og samfund i 1980’erne. Krimiintrigen er kedelig, persontegningerne er klichéfyldte og forudsigelige, og de ellers udmærkede stemningsbilleder fra Havana er ikke nok til at kompensere herfor.

Man ferierer i Cuba i disse uger, og det er selvfølgelig en lejlighed til at læse op på noget cubansk litteratur. Jeg lagde ud med Alejo Carpentiers klassiker The Kingdom of This World. Og nu går vi til noget helt andet, som man siger: >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Caribien, Cuba, Havana, Havanakvartetten, Krimi, Latinamerika

Alejo Carpentier: The Kingdom of This World

Af Kasper Håkansson, 7. februar 2025
Skriv en kommentar

Cubansk romanklassiker om den haitianske revolution omkring år 1800 og den gale konge, Henri I af Haiti. Alejo Carpentiers mesterværk er uomgængelig inden for caribisk litteratur som en visionær forløber for den latinamerikanske magiske realisme og fantastik. Men romanen er meget mere end pligtlæsning for litteraten. Her 75 år efter den første udgivelse står den stadig stærkt i egen ret med sin intense, tætpakkede prosa og mørke, surrealistiske stemning.

Alejo Carpentier (1904-1980) blev født i Schweitz af fransk-russiske forældre, men emigrerede med sine forældre som otteårig til Cuba, hvor han voksede op og endte med at blive en af Cubas nationalforfattere og i det hele taget en af de helt store latinamerikanske forfattere i det tyvende århundrede. The Kingdom of This World (spa. El reina de este mundo) fra 1949 var Carpentiers anden roman og er et af hans mest kendte og læste værker. Den har status af cubansk klassiker, selv om romanen hovedsagelig forgår på Haiti. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Caribien, Cuba, Haiti, Latinamerika, Magisk realisme, Revolution

Billy-Ray Belcourt: Coexistence

Af Kasper Håkansson, 26. januar 2025
Skriv en kommentar

Noget af det, god litteratur kan, er at give adgang til livsverdener og perspektiver, som ellers er meget langt fra ens egne. For eksempel fra mennesker, der lever under helt andre økonomiske, sociale, kulturelle og geografiske forhold end én selv. Eller fra mennesker med andre politiske, religiøse, etniske eller seksuelle identititer.

Canadiske Billy-Ray Belcourts novellesamling Coexistence (2024) kan noget af netop dét. Billy-Ray Belcourt (f. 1994) har sine rødder i det indianske cree-folk (the Driftpile Cree Nation) og er samtidig homoseksuel. Mange af novellerne i samlingen Coexistence (1994) tematiserer netop dette at være “queer indigenous” i vores tid. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Canada, Cree Nation, Nordamerika, Noveller, Oprindelig befolkning, Queer

Georges Perec: Livet en brugsanvisning

Af Kasper Håkansson, 26. januar 2025
Skriv en kommentar

Hovedværket af den vilde franske forfatter, Georges Perec, er en imponerende litterær bedrift. Et stort og kompliceret projekt i udførelsen, og også lidt af et projekt at læse. Det er et monstrøst værk. Men det er samtidig både fascinerende og underholdende. Med god grund en moderne klassiker. Men frygtelig lang.

Georges Perec (1936-1982) var et af de mere prominente medlemmer af det franske, eksperimenterende forfatterkollektiv, der går under navnet OuLiPo, en forkortelse for Ouvroir de littérature potentielle (Værksted for den mulige litteratur), grundlagt i 1960 af Raymond Queneau (1903-1976). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Frankrig, Modernisme, OuLiPo

H. Rider Haggard: Hun

Af Kasper Håkansson, 24. januar 2025
Skriv en kommentar

H. Rider Haggards Hun er klassisk og genredefinerende eventyrramasjang. Værd at kende til for den bredt litteraturhistorisk interesserede. For denne læser også en nostalgisk tur ned ad Memory Lane. Men samtidig en noget støvet og i flere henseender forældet roman.

Den britiske forfatter Sir Henry Rider Haggard (1856-1925) var enormt produktiv. Han nåede at udgive mere end 50 romaner, primært eventyrromaner, en række faglitterære bøger om blandt andet landbrugsforhold samt en lang stribe avisartikler. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Krimi, spænding og ramasjang, Skønlitteratur
Tags: Afrika, England, Eventyr, Fantasy, Lost World, Storbritannien

Leïla Marouane: The Sexual Life of an Islamist in Paris

Af Kasper Håkansson, 14. januar 2025
Skriv en kommentar

Satirisk roman om at være splittet mellem forskellige kulturelle identiteter og loyaliteter. Og om et gakket kvindesyn (og mandesyn, for den sags skyld) i islamiske indvandrermiljøer i Frankrig.

Romanens hovedperson og jeg-fortæller er Mohamed Ben Mokhtar, en 40-årig parisisk bankmand. Han har succes i sit arbejde, er velhavende og ser godt ud (i hvert fald ifølge ham selv). Han er født i Frankrig af algierske forældre og bor stadig hjemme hos sin mor, som traditionen foreskriver for endnu ugifte algierske, muslimske mænd. Og så er han stadig jomfru. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Algeriet, Frankrig, Islam, Paris, Satire

Hisham Matar: In the Country of Men

Af Kasper Håkansson, 2. januar 2025
Skriv en kommentar

En velskrevet roman om Libyen under Gadaffi i 1979 og især et stærkt og vedkommende portræt af forholdet mellem en dreng og hans mor – og af moren som eksponent for libyske kvinder.

Hovedhandlingen i den libysk-britiske forfatter Hisham Matars roman, In the Country of Men (opr. 2006), udspiller sig over nogle få uger i sommeren 1979 i Tripoli, Libyen, under oberst Moammar Gadaffis 42 år lange diktatur. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Diktatur, England, Libyen, Moammar Gadaffi, Nordafrika

Nnedi Okorafor: Who Fears Death

Af Kasper Håkansson, 29. december 2024
Skriv en kommentar

Afrikansk post-apokalyptisk futurisme og fantasy om en power-trolddomskvinde i den sudanesiske ørken. Det ville måske skræmme nogle væk, men jeg syntes egentlig, at det lød helt sjovt. Det var det ikke.

Man finder ikke mange fantasy-romaner på mine boghylder. Det kommer man næppe heller til fremover. Men en sjælden gang i mellem – typisk i en feriesituation – kan jeg godt blive grebet af en lyst til at flade ud med en eller anden helt uforpligtende, letbenet ramasjangroman.

Det var nok i en sådan sindstilstand, at Nnedi Okorafors Who Fears Death (opr. 2010) smuttede ned i indkøbskurven i en lufthavnsboghandel for nogle år siden. Samtidig lød afrikansk futurisme og fantasy i mine ører som sjove genrer at stifte bekendtskab med. Siden fik bogen lov at stå i reolen med de ulæste derhjemme i nogle år, men nu kom den så med i kufferten her på nytårsferien. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Science fiction, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Coming-of-age, Dystopi, Fantasy, Postapokalytisk, Science Fiction, Sudan, USA, Young Adult

Judith Hermann: Hjem

Af Kasper Håkansson, 26. december 2024
2 kommentarer

Hvis man lige har brug for at læse noget, der med sikkerhed er godt, så er det godt at have en bog af Judith Hermann ved hånden. Hun har endnu ikke sveget mig og gør det heller ikke her i romanen Hjem.

Hjem (ty. Daheim) er Judith Hermanns anden roman (den første var Al kærligheds begyndelse (opr. 2014, da. 2016), som jeg endnu har til gode). Hermann er ellers mest kendt for sine noveller – og bedømt på Hjem, så er det også novelleformen, der passer hende bedst. Den form mestrer hun til gengæld også på et niveau, som er svært at overgå, hvilket jeg har haft lejlighed til at falde i svime over ved flere lejligheder her på siden. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Skæve eksistenser, Tyskland, Vadehavet

Juan Emar: Ten

Af Kasper Håkansson, 23. december 2024
1 kommentar

Chilensk surrealisme for fuld udblæsning – uden filter eller bremse. Originalt, vildt, imponerende fantasifuldt, modigt, sjovt – men også for mærkeligt og for usammenhængende for min smag.

Jeg var egentlig fan på forhånd – efter mit første møde med Juan Emar i form af den forrygende samling Dagen i går. Jeg har derfor virkelig arbejdet undervejs, og efterfølgende, for også at kunne begejstres for Ten (opr. 1937, eng. 2024). Men … jeg kan ikke. Ikke for alvor. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Chile, Dadaisme, Latinamerika, Noveller, Surrealisme

Joris-Karl Huysmans: Mod strømmen

Af Kasper Håkansson, 22. december 2024
Skriv en kommentar

“I en periode, hvor literaturen næsten udelukkende begrundede livets pinefuldhed med gengældt kærlighed eller med jalousi afstedkommet af utroskab, havde han ignoreret disse infantile dårligdomme og udforsket de mere uhelbredelige, vedvarende og dybere sår opstået på grund af overmæthed, desillusionering, foragt, i ødelagte sjæle, der er plaget af nutiden, væmmes ved fortiden, og som skræmmes og fortvivles ved tanken om fremtiden.”

Citatet ovenfor er en karakteristik af Charles Baudelaire ifølge aristokraten og æstetikeren des Esseintes, protagonist i Joris-Karl Huysmans’ roman Mod strømmen (opr. 1884). Og Huysmans roman kan selv betragtes som en udforskning af et muligt svar på, hvad man stiller op med symptomerne på sådanne ødelagte sjæle. I dette tilfælde et æstetisk svar, som fører ud i ekstravagant dekadence. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Dekadence, Europa, Fin de siècle, Frankrig

Robert Walser: Jakob von Gunten. En dagbog

Af Kasper Håkansson, 19. december 2024
2 kommentarer

“Man lærer meget lidt her, der er mangel på lærerkræfter, og vi drenge fra Institut Benjamenta vil ikke drive det til noget, det vil sige, vi bliver alle noget meget småt og underordnet senere i livet.”

Således lyder den første sætning i Robert Walsers pudseløjerlige kortroman Jakob von Gunten, og det kan med en vis ret hævdes, at denne første sætning rummer hele romanen i sig, resten er så at sige blot en udfoldning i lidt flere detaljer eller en serie af eksemplificeringer, om man vil. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Bestiarium-serien, Kortroman, Schweiz

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Af Kasper Håkansson, 11. december 2024
5 kommentarer

Daniel Defoes Robinson Crusoe er nærmest romanklassikeren over dem alle, for så vidt det formentlig kun er få mennesker på jorden, der ikke i det mindste kender til ideen om Robinson Crusoe. Men når det kommer til selve romanværket, så må jeg bare sige: Nøøøjjj, hvor er den kedelig. Den er besvimende kedelig!

Jeg begyndte faktisk at lytte til Robinson Crusoe som lydbog, mens jeg kørte bil. Men det var simpelthen for farligt: Den er så kedelig, at jeg konstant var i risiko for at falde i søvn i morgentrafikken på Ring 4. Så jeg indstillede lytningen, og har læst langt det meste af romanen i mit foretrukne medie: Den gode, gammeldags papirbog, her i Mogens Boisens uforkortede oversættelse til dansk efter den engelske førsteudgave fra 1719. Af princip og stædighed, fordi jeg kun meget sjældent kaster en bog fra mig, når jeg først er begyndt. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: England, Robinsonade, Storbritannien

Annette von Droste-Hülshof: Jødebøgen. En sædeskildring fra det bjergrige Westfalen

Af Kasper Håkansson, 7. december 2024
Skriv en kommentar

Baronesse Anna Elisabeth Franziska Adolphine Wilhelmine Louise Maria von Droste zu Hülshoff (1797-1848), også kendt som Annette von Droste-Hülshof, ringer måske ikke klokker hos så mange danske læsere. Men i Tyskland er hun veletableret i den litterære kanon.

For mig selv var hun et helt nyt navn indtil Forlaget Ti Vilde Heste for en måned siden udgav en ny dansk oversættelse af kortromanen Jødebøgen med undertitlen En sædeskildring fra det bjergrige Westfalen (opr. 1842). Forlaget Ti Vilde Heste var i øvrigt også et nyt forlagsnavn for mig – med skam at melde, da jeg kan se, at mikroforlaget har været på banen med udgivelser siden 2021. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Tyskland, Westfalen

Keiichiro Hirano: Eclipse

Af Kasper Håkansson, 1. december 2024
Skriv en kommentar

En alkymistisk og filosofisk kortroman placeret i det sydlige Frankrig, tidsmæssigt på grænsen mellem middelalder og renæssance. Der er mange interessante elementer i bogen, som imidlertid knækker under vægten af sine egne ambitioner, unødigt overlæsset med historiske, filosofiske og religiøse referencer og name dropping.

Eclipse var den japanske forfatter Keiichiro Hiranos (f. 1975) ambitiøse romandebut fra 1998. Den indbragte ham i sin tid til prestigefyldte japanske litteraturpris, Akutagawa-prisen. Først nu foreligger den i engelsk oversættelse. Vi har endnu til gode at læse noget af Hirano på dansk. Men her på bloggen er vi stødt på ham tidligere i form af novellen The Transparent Labyrinth (opr. 2014, eng. 2017). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Filosofi, Frankrig, Japan, Middelalderen, Religion, Renæssancen

J. M. Coetzee: Scener af livet i provinsen (Drengeår – Ungdom – Sommertid)

Af Kasper Håkansson, 1. december 2024
Skriv en kommentar

Den sydafrikanske nobelpristagers fiktionaliserede erindringstrilogi er en blandet landhandel. De to første bøger er glimrende, men så heller ikke mere, mens den tredje bog i trilogien er et finurligt og legesygt mesterværk.

Det er på sin vis oplagt at samle J. M. Coetzees tre fiktionaliserede, selvbiografiske romaner, Drengeår (opr. 1997), Ungdom (opr. 2002) og Sommertid (opr. 2009) i én udgivelse. Og så vidt jeg forstår, er det også sket med forfatterens billigelse, måske endda efter hans egen idé, ihvertfald har han medvirket ved en revision af alle tre værker i forbindelse med den samlede udgivelse af trilogien på engelsk i 2011. >> Læs videre

Arkiveret under: Biografier og erindringer, Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Selvbiografi, Sydafrika

Sigrid Undset: Kristin Lavransdatter

Af Kasper Håkansson, 20. november 2024
Skriv en kommentar

Sigrid Undsets store hovedværk er klassiker med stort K. Et hovedværk i nordisk litteratur – og i verdenslitteraturen. En episk klassiker forankret i hverdagslivet i middelalderens Norge befolket af stærke og nuancerede romankarakterer, der taler direkte til os i dag. Den er god. Men den er knageme lang – og ærlig talt også en noget tung omgang at komme igennem.

Det er ikke svært at forstå, at denne roman var udslagsgivende for, at Sigrid Undset fik tildelt Nobelprisen i litteratur i 1928. Og det er kun passende, at Gyldendal i anledning af romanens ethundrede års fødselsdag valgte at genudgive den. Om man også havde haft nødig at genoversætte den til dansk, ved jeg ikke, men nogen skade har det nok ikke gjort. Jeg har ikke sammenlignet Niels Brunses nyoversættelse systematisk med Peder Hesselaas version fra 1940, men jeg har foretaget nogle tilfældige nedslag uden at finde nævneværdige forskelle. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Historiske romaner, Klassiker, Norden, Norge

J. M. Coetzee: The Pole

Af Kasper Håkansson, 17. november 2024
1 kommentar

En afdæmpet, men ikke desto mindre intensiv og uhyre velskrevet kortroman om menneskets grundlæggende ensomhed, om muligheden af en slags kærlighed og om muligheden af kommunikation og forståelse mellem mennesker via sproget i det hele taget.

The Pole er den sydafrikanske forfatter J. M. Coetzees (f. 1940) seneste bog. Forhåbentlig bliver det ikke hans sidste, for den (ved den første udgivelse i 2022) 82-årige forfatter demonstrerer her, at han stadig har fuld kontrol over sit medium. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kortroman, Spanien, Sydafrika

Ge Fei: Usynlighedskappen

Af Kasper Håkansson, 16. november 2024
Skriv en kommentar

En skæv, stemningsfuld og humoristisk kinesisk roman om en mand, der kan ligne en taber, men har øre for skønheden i kunst.

Det går ikke alt for godt for hovedpersonen i Ge Feis roman Usynlighedskappen (opr. 2012, da. 2024). Cui er en mand i starten af 40’erne, som stadig går rundt og er forelsket i sin utro ekskone, der har forladt ham – præcis som hans mor forudså allerede første dag, hun blev præsenteret for hende. Han bor i en lejlighed, hvor vinden og kulden piver ind gennem en revne i væggen. Lejligheden har han lånt af sin søster og hendes trælse mand, som vil sætte ham ud før jul. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Kina, Korridors novellaserie, Kortroman

Natsuko Imamura: Asa – The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks

Af Kasper Håkansson, 16. november 2024
Skriv en kommentar

Tre historier om fremmedgørelse, udstødelse og forvandling. Fortalt i en legende tone i et univers på grænsen mellem virkelighed og fantasi – som i alle tre tilfælde dog ender mørke og meget alvorlige steder. Ikke en egentlig dårlig bog, men heller ikke helt vellykket, og i hvert fald ikke i min smag.

Nogle kunne måske finde på at hævde, at jeg allerede på grundlag af titlen og det barnligt udseende omslag kunne have forudset, at Asa: The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks ville være en lidt for fjollet bog for min smag.

Men den kom med en anbefaling fra og et efterord af Sayaka Murata (det var hende med Døgnkioskmennesket). Og jeg kendte Natsuko Imamura i forvejen fra Kvinden i den lilla nederdel, som forlaget Korridor udgav tilbage i 2019 i Mette Holms oversættelse. Den var jeg ganske vist ikke ukritisk begejstret for, men den havde dog tilstrækkeligt gode takter til, at jeg var villig til at give Natsuko Imamura en chance mere. Den har hun så fået nu. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Kortroman, Noveller

Sidse Laugesen: Min hardcore høne

Af Kasper Håkansson, 27. oktober 2024
Skriv en kommentar

Sidse Laugesen har en hardcore høne, og hun er selv en rimelig hardcore digter og oversætter. Det hele er i spil i denne lækre bogudgivelse, hvor hun oversætter sine egne digte fra kinesisk til dansk.

Sidse Laugesen kender vi er på bloggen som en fremragende oversætter fra kinesisk til dansk af forfattere som Can Xue, Sun Pin, Wang Xiaobo og Yu Hua.

Men Sidse Laugesen er også selv digter. Hun debuterede i 2020, og hvis det dengang gik de fleste danske læseres opmærksomhed forbi, så kan det have den gode grund, at Laugesen som digter har valgt at skrive på kinesisk og har udgivet sine digte i Kina under navnet 劳淑珍 (Lao Shuzhen). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Kina

Han Kang: Lektioner i græsk

Af Kasper Håkansson, 26. oktober 2024
3 kommentarer

Lektioner i græsk rummer øjeblikke af stor sproglig skønhed, der er vokset ud af den fineste sans for menneskelig skrøbelighed. Men jeg småkedede mig også lidt undervejs, og som helhed fremstod romanen for mig en lille smule kunstlet.

Den koreanske forfatter Han Kang (f. 1970) er både kvinde og fra det østlige Asien. Nogle har spekuleret i, om disse to forhold har været afgørende for, at hun i sidste uge blev tildelt nobelprisen i litteratur. Det Svenske Akademi er notorisk berygtet for at tage den slags politiske hensyn, og det ville nok være naivt at tro, at de ikke har spillet ind også i år. Til gengæld er det efter litterære kriterier uden for diskussion, at Han Kang er en værdig modtager af prisen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Sydkorea

Anna Kavan: Is

Af Kasper Håkansson, 19. oktober 2024
2 kommentarer

”Jeg var blevet usikker på virkelighedens natur, hvad angik både mine omgivelser og mit eget indre. Intet af det, jeg så, havde nogen substans, det hele var gjort af tåge og nylon, der var intet inde bagved.”

Således skriver jeg-fortælleren et sted i Anna Kavans hovedværk fra 1967, Ice, som udkom på dansk tidligere på året. Og sådan kan læseren også få det med romanen undervejs i læsningen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Science fiction, Skønlitteratur
Tags: Dystopi, Europa, Storbritannien

Ariane Koch: Siden gæstens ankomst

Af Kasper Håkansson, 17. oktober 2024
3 kommentarer

”Siden gæstens ankomst har man været gammel og syg, og der har samlet sig alt muligt snavs på vinterfrakken, som man godt nok har i sinde at fjerne med en fnugrulle, men hvormed man begiver sig ud i et udsigtsløst forehavende.”

Siden gæstens ankomst er noget så vidunderligt og sjældent som en virkelig morsom roman – fyldt med sprogligt og idémæssigt sprudlende overskud og gakkede absurditeter, der hos Ariane Koch får bund af en filosofisk iagttagelsesevne med sans for det finurlige. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Korridors novellaserie, Schweiz

Shinya Tanaka: Cannibals

Af Kasper Håkansson, 17. oktober 2024
Skriv en kommentar

Et fattigt havnekvarter langs en stinkede flod, silende regn og mudder, der trænger ind alle vegne og bringer gigantiske ål og snegle med sig. Det udgør scenen for dette intense, japanske kammerspil af shakespearske dimensioner, involverende ubehagelig seksuel vold.

Man skal passe på med at lade sig lokke af et elegant coverdesign. Man risikerer, at der følger litterært ubehag med i købet. Kortromanen Cannibals (opr. 2012, eng. 2024) af japanske Shinya Tanaka (f. 1972) er et eksempel. Jun Kawanas design af omslag, inkl. for- og bagklapper er virkelig elegant og indbydende og var dét, der fangede mit blik i boghandlen og i sidste ende også det udslagsgivende for, at den lille bog kom med hjem i tasken. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Kortroman

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Side 4
  • Side 5
  • Side 6
  • Interim pages omitted …
  • Side 42
  • Go to Next Page »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Graham Greene: Our Man in Havana
Leonardo Pandura: Den ulastelige cubaner
Yoss: Super Extra Grande

Ryū Murakami: I misosuppen
Adam Roberts: The Thing Itself
Terry Hayes: Jeg er Pilgrim

Mest læste seneste uge

  • Anne Carson: Den skønne ægtemandAnne Carson: Den skønne ægtemand “MEN FOR AT ÆRE SANDHEDEN SOM ER GUDDOMMELIG GLAT OG LEVER BLANDT GUDERNE ER VI…
  • Pirkko Saisio: SulikoPirkko Saisio: Suliko Denne finske portrætroman om Josef Stalins liv og død har store kunstneriske ambitioner. De falder…
  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Tarjei Vesaas: IsslottetTarjei Vesaas: Isslottet Hold da op. Hold nu helt op. Det er flere år siden, at jeg sidst…
  • Martin A. Hansen: LøgnerenMartin A. Hansen: Løgneren “Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø,…

Seneste kommentarer

  • mie on Yassin Adnan: Hot Maroc: “Tak – kan være, at jeg skal læse den som den næste – jeg er nemlig i gang med Marokko…” okt 20, 15:16
  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.342)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.247)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (118)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (66)
      • Nyere udgivelser (325)
      • Romaner og noveller (1.096)
      • Science fiction (58)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind